Gæld til det offentlige

Når økonomisk partnervold bliver til livslang gæld - og en ny mulighed for en reel vej ud af gælden

Økonomisk partnervold fører ofte til offentlig gæld, tab af arbejdsevne og langvarig stress. Som led i regeringens Værdighedsreform fra maj 2025 justerer Gældsstyrelsen fra 1. januar 2026 sin praksis for eftergivelse af gæld efter gældsinddrivelsesloven §13 stk. 6.

Økonomisk partnervold stopper sjældent den dag, et forhold ophører. For mange fortsætter den i form af gæld, uafklarede økonomiske forhold og manglende handlefrihed.

Kvinder og mænd, der har levet med økonomisk kontrol, tvang, manipulation og utryghed, står ofte tilbage med en økonomi i ruiner. Nogle har fået tømt deres konti. Andre er blevet presset til at optage lån. Mange har mistet arbejde eller været sygemeldt på grund af stress og traumer. For selvstændige kan en psykisk og økonomisk voldelig relation betyde, at Skattestyrelsen lukker virksomheden. Konsekvensen er, at muligheden for at tjene penge forringes, mens skatte- og momsrestancer vokser.

Samtidig kan bodelinger efter voldelige forhold trække ud i årevis. Når den ene part tilbageholder dokumenter, skjuler værdier eller bevidst forsinker processen, findes der kun få effektive sanktioner.  Det styrker voldsudøverens mulighed for at udøve økonomisk kontrol i flere år efter bruddet. For voldsudsatte, der i forvejen er belastet af stress, sygdom og økonomisk pres, bliver bodelingen derfor let en årelang undtagelsestilstand, hvor usikkerhed og ekstraudgifter næsten uundgåeligt fører til gældsopbygning. I den periode lever mange i økonomisk limbo, med advokatomkostninger, usikre boligforhold og manglende adgang til fælles midler. Resultatet er ofte gæld – også til det offentlige.

Et nyt værdighedsprincip fra 1. januar 2026

I mange år har Danmark fastholdt mennesker i håbløs gæld, selv når det var åbenlyst, at den aldrig kunne betales tilbage. Det har haft store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger.

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 blev vedtaget i 2019 og giver mulighed for eftergivelse af offentlig gæld, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler for det. Alligevel blev bestemmelsen i første omgang brugt meget snævert i praksis.

I årene efter vedtagelsen manglede der imidlertid klare retningslinjer for, hvordan reglen skulle anvendes. Først efter øget opmærksomhed fra Folketingets Skatteudvalg, kritik fra Rigsrevisionen, pres fra EU samt voksende offentlig debat om gældens sociale og sundhedsmæssige konsekvenser begyndte lovens intentioner for alvor at slå igennem. Derfor forventes bestemmelsen først fra 1. januar 2026 at blive et reelt redskab til at give mennesker med fastlåste livssituationer en ny økonomisk start.

Fra 1. januar 2026 får Gældsstyrelsen større mulighed for at eftergive gæld, hvis sociale, helbredsmæssige eller andre forhold i særlig grad taler for det – også selv om økonomien ikke er fuldt afklaret, og også selv om der findes privat gæld. Det betyder, at flere mennesker kan få en reel chance for at starte forfra.

Gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 

Den præcise ordlyd af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 er:

“Udover de almindelige regler om eftergivelse efter § 13, stk. 1-5, kan en anmodning om eftergivelse af gæld til det offentlige i øvrigt imødekommes, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.”

Normalt kan man kun få eftergivet gæld, hvis ens økonomi er helt håbløs. Men med §13, stk. 6 kan der også tages hensyn til vold, sygdom, traumer og langvarig belastning. Det betyder, at mennesker ikke længere kun vurderes på tal, men også på deres livssituation.

Gældsstyrelsen kan derfor godt se bort fra tallene, hvis mennesket bag tallene er hårdt ramt. Hvis der er forhold i din situation - fx sociale, helbredsmæssige eller livsomstændigheder - som i særlig grad taler for eftergivelse.

Det er netop denne formulering, der ligger til grund for den nye praksis fra 1. januar 2026, hvor myndighederne erkender, at fx sociale udfordringer, boligforhold, sygdom, langvarig økonomisk fastlåsning eller andre særlige betingelser kan være vægtige grunde til at eftergive offentlig gæld - også selvom økonomien stadig er uafklaret

Gæld som et sundhedsproblem

Uoverskuelig gæld er ikke kun et økonomisk problem. Det er også et alvorligt sundhedsproblem. Forskning viser, at langvarig økonomisk usikkerhed holder kroppen i konstant alarmberedskab. Stresshormoner er forhøjede, du sover dårligt, og risikoen for angst, depression og fysiske sygdomme stiger.

For mange voldsudsatte betyder gælden, at de aldrig får ro. Breve fra myndigheder, frygt for lønindeholdelse og manglende økonomisk overblik bliver en del af hverdagen. Det forringer arbejdsevnen og øger risikoen for, at mennesker falder helt ud af arbejdsmarkedet. På den måde bliver gælden selvforstærkende.

Når mennesker får eftergivet deres gæld, sker der ofte noget grundlæggende. Stressniveau falder. Søvnen bliver bedre. Overskuddet vender langsomt tilbage. Muligheden for at arbejde, uddanne sig og være til stede for sine børn øges.

Eftergivelse handler derfor ikke kun om tal på et stykke papir. Det handler om at give mennesker, der har været udsat for økonomisk partnervold og sammenbrud, mulighed for at leve et værdigt liv.