Anne-Mette Barfod har interviewet psykolog Signe M. Hegestand om bankangst, som kan være et resultat af økonomisk vold.

ØKONOMISK VOLD KAN FØRE TIL BANKANGST

Hvis du er udsat for økonomisk vold, kan en simpel besked fra banken få hjertet til at springe op i halsen. Den økonomiske vold kan trække tæppet væk under dine fødder, så du frygter at mangle penge til basale fornødenheder som mad og husleje. Samtidig risikerer du at blive indkaldt til fogedretten og registreret i RKI

Af Anne-Mette Barfod

Partnervold kan antage mange former, og volden stopper ikke nødvendigvis den dag, du vælger at forlade din partner: Nogle voldsudsatte oplever trusler og stalking. Andre oplever endeløse kampe om forældremyndighed og samvær, mens andre igen bliver udsat for årelang økonomisk vold i kølvandet på skilsmissen.

Psykolog Signe M. Hegestand har specialiseret sig i at hjælpe kvinder og mænd, der er udsat for psykisk vold, og i sin konsultation i Aarhus oplever hun ikke sjældent klienter, som er udsat for økonomisk vold.

”Den økonomisk vold er en metode til at få magt over sin partner eller ekspartner på. Den kan finde sted under samlivet, hvor den voldsudsatte bliver økonomisk presset til eksempelvis at gældsætte sig, men volden kan også fortsætte i flere år efter, at skilsmissen er en realitet. Selv om parret er skilt på papiret, er de to ikke for alvor skilt og frie, før aktiver og passiver er delt, og økonomien er helt adskilt. Derfor kan en økonomisk voldelig ekspartner have interesse i at trække alt omkring bodelingen i langdrag for at bevare kontrollen over sit offer.”

Fanget i en økonomisk klemme
”Det kan på mange måder være rigtig svært at komme ud af et parforhold med økonomisk vold, fordi penge er en nødvendighed for overlevelse i vores moderne samfund. Vi har ganske enkelt brug for penge til at betale husleje og købe mad og tøj til os selv og vores børn. Hvis kontoen blinker rødt og bunken af regninger vokser, kan det derfor være utroligt stressende”, fortæller Signe M Hegestand, der er forfatter til bogen ’Psykisk vold – sådan kommer du videre’.

”Hvis det er den voldsudsatte, der ønsker skilsmisse, kan partneren reagere med voldsom vrede. Det er ikke sjældent, at jeg hører klienter fortælle, at de har hørt ordene: Hvis du går fra mig, skal jeg nok sørge for, at du ikke får en krone. Det er den økonomisk voldelige partners krigserklæring. Han eller hun ønsker dybest set hævn, og her er økonomien et effektivt værktøj at gribe til.”

Ifølge Hegestand er vrede og sårede følelser for mange en naturlig del af følelsesregisteret i forbindelse med en skilsmisse, men normalt vil disse følelser ret hurtigt aftage i styrke.

”Langt de fleste par finder en mindelig løsning omkring økonomien – både af hensyn til fælles børn, og fordi begge partner har et ønske om at komme godt videre i livet hver for sig. Sådan er det ikke, når der er tale om økonomisk vold. Her kan sager omkring bodeling trække ud i årevis.”

Systemet er ikke gearet til økonomisk vold
”Det danske retssystem er ikke gearet til at håndtere sager om økonomisk vold. Ofte opstår der den misforståelse, at endeløse sager omkring bodeling skyldes to stridende parter. Virkeligheden er, at det udelukkende er den ene part, der systematisk blokerer for bodelingen”, påpeger Signe M. Hegestand.

”Retssystemet er langt hen ad vejen bygget på en opfattelse af, hvad der er normalt, og økonomisk vold falder udenfor den kategori. Konsekvensen er, at ingen retsinstans for alvor griber ind, og sagen kan derfor køre i årevis med store økonomiske og menneskelige omkostninger til følge.”

Signe M. Hegestand påpeger, at mennesker, der udsætter ekspartneren for økonomisk vold, kan have en personlighedsforstyrrelse, som betyder, at han eller hun ikke har øje for andre end sig selv - og sit eget behov for hævn, styring og kontrol:

”Vi er inde ved noget, der er aparte. De fleste vil det bedste for deres børn, og kan tilsidesætte sig selv. Det er en økonomisk voldelig ekspartner ikke i stand til. Den voldelige partner kan i årevis være så optændt af hævn, at han eller hun slet ikke har øje for, at den økonomiske vold rammer børnene. De må måske skifte skole og leve på et absolut eksistensminimum. De bliver samtidig præget af, at deres mor – eller far – har økonomiske spekulationer omkring bodelingen og søvnløse nætter over at være registreret i RKI. På den måde kan den økonomiske utryghed forplante sig også til børnene.”

Mistænkeliggørelse af voldsudsatte
Det kan ifølge Signe M. Hegestand være grænseoverskridende for den voldsudsatte at blive kaldt til forhørsagtige møder i banken, få spærret sit betalingskort, blive indkaldt til møde i fogedretten eller stå skoleret hos Gældsstyrelsen. I den situation bidrager såvel banker som myndigheder - uden at vide det - til, at voldsudøveren bevarer sin økonomiske kontrol over den voldsudsatte:

”Den økonomiske vold skaber et meget stort pres på den voldsudsatte, og samtidig har vi i Danmark en forestilling om, at vi skal betale hver sit. Det er det, der er normen. Derfor er der både skyld og skam forbundet med ikke at være i stand til at betale sine regninger, også selvom det ikke er selvforskyldt. Mødet i banken eller i fogedretten kan nærmest føles som dengang, vi som børn blev sendt over på skoleinspektørens kontor for at få skæld ud. På den måde kan den voldsudsatte komme til at føle sig meget, meget lille og handlingslammet”, påpeger psykologen.

”Her ligger der et stort forbedringspotentiale hos myndighederne, for gæld er ikke bare gæld. Gæld kan være selvforskyldt, men gæld kan bestemt også opstå af andre årsager – herunder som en konsekvens af økonomisk vold. Du kan komme ud i bundløs gæld, hvis din partner eksempelvis ikke vil medvirke til at sælge den fælles ejerbolig, eller ganske enkelt holder op med at betale til fælles udgifter og stopper med at afdrage på fælles lån.”

Solidarisk hæftelse er en dræber
Under samlivet kan et par både have fælles aktiver og passiver. Passiverne kan være fælles gæld med såkaldt ’solidarisk hæftelse’. Det betyder, at hvis den ene part ikke kan eller vil afdrage på gælden, så går banken direkte efter den anden for at inddrive det fulde beløb fra ham eller hende:

”På den måde kan den voldsudsatte risikere at blive begravet i rudekonvolutter og ende i RKI, fordi han eller hun står alene med en gæld, som er umulig at betale. Det kan være så psykisk belastende, at den voldsudsatte udvikler bankangst, ikke tør åbne rudekuverter eller får hjertebanken, når der er beskeder fra offentlige myndigheder i e-boks”, påpeger Signe M. Hegestand.

”Den voldsudsatte kan stå med en gæld, som det stort set er umuligt at komme ud af, fordi der løber store renter på. Samtidig kan sådan en gæld begrænse den voldsudsattes muligheder i livet. Det er umuligt at investere i en ny bolig, rejse med børnene eller leve et almindeligt og trygt hverdagsliv, hvis du som enlig mor – eller far – konstant er bagud med dine regninger. Dertil kommer, at udgifter til advokat kan koste dyrt, hvilket passer den økonomisk voldelige partner fint.”

Økonomisk vold er en udslettelsestrang
”Vi har også et system, som slet ikke kan forstå, at sådan noget som økonomisk vold kan finde sted. Der er ikke nogen instanser, der kan gå ind og sige til voldsudøveren, at ’ok, du er simpelthen ikke samarbejdsvillig’. Vi regner med, at ’det kan folk løse, for de er vel begge interesserede i, at børnene skal have det godt’. Men nogle har ikke den dagsorden. I sin egen ramthed og selvoptagethed er voldsudøveren ligeglad med, hvilke konsekvenser hans eller hendes handlinger har for ekspartner og børn. Voldsudøveren føler sig forladt, og offeret skal bøde, koste hvad det vil. Det er en udslettelsestrang.”

Derfor er der ifølge Hegestand brug for, at såvel finansielle institutioner som offentlige myndigheder finder metoder til at kaste et redningsbælte ud til ofre for økonomisk vold i stedet for ubevidst at gå voldsudøverens ærinde:

”Selv om den økonomiske vold ikke giver blå mærker, er den ødelæggende for det menneske, der er udsat for den. Ligesom der er hjælp at hente for ofre for psykisk, fysisk, materiel, seksuel, digital og andre former for vold og stalking, skal der også være hjælp til ofre for økonomisk vold.”