Sådan kan den finansielle sektor hjælpe ofre for økonomisk partnervold

Rapport fra den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA) viser, at finanssektoren spiller en nøglerolle i at hjælpe ofre for økonomisk vold med at genvinde deres frihed. Med den rette viden, procedurer og samarbejde kan banker være med til at bryde voldscyklussen – og skabe en vej mod økonomisk selvstændighed og sikkerhed.

Rapporten indeholder anbefalinger til den finansielle sektor, som vi gengiver her i form af 10 punkter:

1. Gør det sikkert at tage kontakt til banken

Ofre for økonomisk vold kan være overvåget, have begrænset adgang til telefon eller internet, eller frygte repressalier, hvis gerningspersonen opdager kontakt til banken. Derfor anbefaler SEA, at banker tilbyder sikre og fleksible kontaktmuligheder– fx diskret online chat, muligheden for at vælge et sikkert tidspunkt at blive ringet op, og at medarbejdere er trænet i at håndtere henvendelser uden at øge risikoen for den voldsudsatte.

2. Beskyt kundens privatliv og personlige oplysninger

Banker bør sikre, at personlige og finansielle oplysninger ikke utilsigtet deles med gerningspersonen. Det kan ske ved at skjule adresse, ændre adgangskoder og kontaktoplysninger, og markere konti som “beskyttede”, så kun udvalgte medarbejdere kan få adgang. SEA understreger, at tavshedspligt og datasikkerhed er afgørende for både fysisk og økonomisk sikkerhed.

3. Hjælp til at genvinde økonomisk kontrol

Mange voldsudsatte har mistet adgang til deres egne konti, midler eller loginoplysninger. Banker bør derfor hjælpe dem med at genetablere ejerskab og kontrol over egne penge– fx ved at åbne nye konti, ændre adgangsrettigheder, udstede nye betalingskort eller midlertidigt fryse fælleskonti. Det kan være et første skridt mod økonomisk uafhængighed.

4. Identificér og håndtér gæld optaget under tvang

Et centralt problem indenfor økonomisk partnervold er gæld optaget under tvang gennem pres, manipulation eller trusler. SEA anbefaler, at banker og kreditinstitutioner udvikler klare procedurer til at genkende og håndtere den form for gæld, fx ved at slette den, omstrukturere den eller fryse renter, indtil situationen er vurderet.

5. Støt genopbygningen af økonomien

Efter et voldeligt forhold står mange voldsudsatte med ødelagt kreditværdighed og gæld. Banker kan støtte den voldsudsatte og hjælpe til med økonomisk genopbygning gennem fleksible betalingsordninger, gældssanering, rådgivning om opsparing og kreditforbedring samt henvisning til økonomisk vejledning. Det handler om at skabe en realistisk vej tilbage til økonomisk stabilitet.

6. Uddan medarbejdere i økonomisk vold

Bankmedarbejdere er ofte de første, der har mulighed for at opdage tegn på økonomisk vold, men mange mangler viden til at handle korrekt. SEA anbefaler obligatoriske træningsforløb for ansatte, så de kan genkende signaler, møde kunder med empati og undgå utilsigtet at udsætte voldsudsatte for yderligere risiko. Træningen bør ifølge SEA bygge på et traumebevidst perspektiv, der tager højde for både psykisk og økonomisk kontrol.

7. Samarbejd med eksperter og støtteorganisationer

SEA anbefaler, at finanssektoren arbejder tæt sammen med eksperter og specialiserede organisationer, der har ekspertise i økonomisk vold. Samarbejdet kan omfatte fælles retningslinjer, rådgivningsmateriale og hotline-samarbejder. Denne tværfaglige tilgang sikrer, at hjælpen bliver både korrekt, tryg og relevant for den voldsudsattes behov.

8. Politisk engagement og systemisk forandring

Banksektoren kan være en drivkraft for samfundsforandring, hvis den aktivt anerkender økonomisk vold som en selvstændig form for partnervold. SEA opfordrer finansielle aktører til at støtte lovgivning og standarder, der beskytter ofre, og til at arbejde for, at økonomisk vold indgår i nationale strategier mod vold i nære relationer.

9. “Do no harm” – undgå at forvolde skade

Banker skal altid vurdere, om deres handlinger utilsigtet kan styrke gerningspersonens kontrol. Eksempelvis bør de undgå at kræve fælles godkendelse ved ændringer på konti, hvis det kan bringe den voldsudsatte i fare. Alle tiltag skal baseres på princippet “Do no harm”– at beskytte, støtte og aldrig forværre situationen.

10. Dokumentation som bevis for økonomisk vold

Rapporten fremhæver vigtigheden af et “supporting evidence document”– et officielt bevis på, at en person har været udsat for økonomisk vold. Dokumentet kan udstedes af fx en rådgiver, socialarbejder eller støtteorganisation og bruges over for banker, kreditorer og offentlige myndigheder. Formålet er at forhindre, at den voldsudsatte skal forklare sin historie gentagne gange, og at sikre, at finansielle institutioner hurtigt kan reagere korrekt på en dokumenteret situation.

Know Economic Abuse 2020

– Omfanget og konsekvenserne af økonomisk vold i Storbritannien

Den britiske rapport 'Know Economic Abuse 2020' dokumenterer, at økonomisk vold er en af de mest oversete, men mest gennemgribende former for partnervold. Rapporten viser, hvordan økonomisk afhængighed, gæld og tab af kreditværdighed fastholder mennesker i voldelige relationer længe efter bruddet.

Formålet med rapporten 'Know Economic Abuse 2020' er at afdække omfanget, årsagerne og følgerne af økonomisk vold i Storbritannien og at give anbefalinger til banker, kreditinstitutter, regeringen og støtteorganisationer, så de bedre kan beskytte og hjælpe mennesker, der udsættes for denne form for kontrol.

Rapporten er udarbejdet af organisationen 'Refuge' i samarbejde med The Co-operative Bank og bygger på to landsdækkende undersøgelser, der er  gennemført af analyseinstituttet Opinium samt på kvalitative interviews med 14 ofre for økonomisk og psykisk vold. Den følger op på rapporten My Money, My Life fra 2015 og viser, hvordan økonomisk vold fortsat begrænser tusindvis af menneskers frihed og økonomiske selvstændighed – særligt under Covid-19-pandemien, hvor nye tilfælde af økonomisk vold opstod i takt med arbejdsløshed og usikkerhed.

Hovedkonklusioner og anbefalinger

Rapporten konkluderer, at økonomisk vold har dybe og langvarige konsekvenser – både for den enkelte og for samfundsøkonomien. Refuge og The Co-operative Bank fremlægger i rapporten et fem-punkts handlingsprogram, som omfatter:

1. Banksektoren og hjælpeorganisationer skal undersøge, hvordan digital og online-banking kan misbruges, og komme med anbefalinger til forebyggelse.
   
   

2. Finanssektoren skal udvikle klare procedurer, så kunder, der sidder i gæld som følge af vold, får adgang til trænet personale, gældsnedsættelse og støtte.
   
   

3. Kreditoplysningsbureauer skal hjælpe med at reparere kreditvurderinger for voldsudsatte gennem et særligt system.
   
   

4. Regeringen skal oprette en tværministeriel fond, som hjælper voldsudsatte med udgifter i forbindelse med at flygte og finde bolig.
   
   

5. Velfærdsreformer skal sikre økonomisk støtte til ofre for økonomisk vold. 

Refuge opfordrer den britiske regering, banker og kreditinstitutioner til at arbejde sammen om at fjerne de økonomiske barrierer for frihed, så voldsudsatte kan genopbygge deres liv og økonomiske sikkerhed.

Women’s Aid: Økonomisk vold kræver en samlet indsats

Women’s Aid er Storbritanniens nationale organisation mod vold i hjemmet og har i 2019 indsamlet landets største datasæt om økonomisk vold. Rapporten sammenfatter viden om økonomisk vold og dens konsekvenser for voldsudsatte økonomi, arbejdsliv, bolig og trivsel samt for de specialiserede støttetilbud, der hjælper dem videre.

Centrale fund i rapporten om ofre for økonomisk vold:

1. Adgang til penge og basale behov: 31,9 procent fik deres adgang til penge kontrolleret af partneren; 44,4 procent havde ikke penge nok til basale behov, og en fjerdedel fik ikke lov at få penge til nødvendigheder. Mange måtte bruge opsparing eller børns midler til mad, regninger mv.
   
   
2. At kunne forlade forholdet: En tredjedel mistede opsparing ved at forlade forholdet; næsten en fjerdedel måtte låne af familie eller venner for at komme væk. Mangel på økonomiske ressourcer er en væsentlig barriere for at bryde fri af et voldeligt parforhold.
   
   
3. Efter bruddet: Næsten halvdelen betalte juridiske omkostninger (skilsmisse, forældremyndighed, bolig), og over halvdelen af mødre fik tilbageholdt børnebidrag af den tidligere partner. To femtedele oplevede vanskeligheder med at få velfærdsydelser.
   
   
4. Gæld og kredit:Næsten to femtedele måtte låne penge til nødvendigheder, mens de var i forhold: 43,1 procent stod i gæld som følge af volden, og over en fjerdedel mistede søvn pga. bekymringer om gæld.
   
   
5. Arbejdsliv og uddannelse: En tredjedel blev forfulgt/saboteret på deres arbejdsplads eller uddannelse; knap en femtedel blev forhindret i at have lønnet arbejde. 56,1 procent af dem, der var gået, oplevede, at deres arbejdsevne var påvirket, og over to femtedele vurderede, at volden havde negativ effekt på langsigtede jobmuligheder/indkomst.
   
   
6. Bolig: En tredjedel måtte opgive deres hjem; flere blev hjemløse eller endte i en dårlig boligsituation. Et presset boligmarked og velfærdsreformer forstærker barriererne for sikker bolig efter bruddet.
   

Women’s Aid understreger, at kampen mod økonomisk vold kræver et samlet samfundsansvar – hvor økonomisk tryghed, retssikkerhed og adgang til hjælp går hånd i hånd.