Danske og internationale rapporter og undersøgelser om økonomisk partnervold
Tænketanken Justitia:
Dårlig retsstilling for ofre for økonomisk partnervold
Det danske retssystem er ikke gearet til at behandle sager om økonomisk partnervold, og politiet er ikke i tilstrækkelig grad opmærksom på den økonomisk vold. Det viser en rapport fra tænketanken Justitia. Rapporten rummer anbefalinger til myndighedernes håndtering af sager om økonomisk vold.
Bankerne er stort set uvidende om økonomisk partnervold
En rundspørge gennemført af Anne-Mette Barfod i 2023 viser, at stort set ingen banker eller pengeinstitutter har viden eller politikker om økonomisk partnervold. Det er problematisk, idet bankrådgivere derved ikke er klædt på til at række voldsudsatte en hjælpende hånd. I stedet risikerer den enkelte bank ubevidst at styrke voldsudøverens agenda.
Økonomisk partnervold kan følge kvinder resten af livet
En ny analyse fra Danner fra februar 2026 viser, at økonomisk vold kan få langvarige konsekvenser for kvinder. Gæld, kontrol over økonomien og tab af arbejde kan fastholde kvinder i voldelige relationer – og gøre det svært at skabe et frit liv efter bruddet.
Økonomisk partnervold kan få alvorlige og langvarige konsekvenser for kvinder – både økonomisk, psykisk og socialt. Det viser en ny temaanalyse fra Danner, der undersøger konsekvenserne af økonomisk vold i nære relationer.
Økonomisk vold handler om, at en partner misbruger eller kontrollerer økonomiske ressourcer for at opretholde magt i forholdet. Det kan ske ved at styre adgang til penge, optage gæld i partnerens navn eller sabotere hendes muligheder for at arbejde og uddanne sig. Voldstypen indgår ofte i et større mønster af kontrol, hvor økonomien bruges til at fastholde den udsatte i relationen.
Konsekvenserne kan være livslange
Mange kvinder står tilbage med gæld, økonomisk usikkerhed og et stort behov for rådgivning om økonomi, bolig og juridiske forhold. Samtidig viser analysen, at kvinder udsat for økonomisk vold oftere oplever ensomhed og har markant højere risiko for depression.
Danner anbefaler derfor en række politiske tiltag, blandt andet bedre muligheder for gældssanering, lovsikret rådgivning til voldsudsatte og en styrket indsats for at opdage økonomisk vold – blandt andet i finanssektoren. Målet er at give kvinder bedre muligheder for at bryde med volden og skabe et frit liv bagefter.
Røde Kors: Dårlig økonomi kan være en lænke om benet på voldsudsatte kvinder
Undersøgelse fra Røde Kors viser, at gæld, fælles økonomi, fælles hus og oplevelser med økonomisk vold kan være med til at gøre det svært at forlade en voldelig partner og skabe en ny base for børnene.
Økonomisk vold er udbredt i voldelige relationer, men mangler en selvstændig juridisk ramme i Danmark. Det fremgår af rapport fra Center for Voldsforebyggelse, som er udgivet i anledning af 10-året for Danmarks ratificering af Istanbulkonventionen.
Alt for få professionelle i stat og kommuner har viden om partnervold
Når en voldsudsat kvinde søger hjælp i det offentlige system, er der en alvorlig risiko for, at hun ikke bliver mødt professionelt og med forståelse. Det er alvorligt både for kvinden selv og for hendes børn. Alligevel er det kun på politi- og jordemoderuddannelserne, at partnervold er fast pensum, viser speciale. Specialet er skrevet af Cecilie Dimanche Henriksen, der er uddannet socialrådgiver og kandidat i socialt arbejde fra Aalborg Universitet.
Advokatens 12 gode råd: Sådan forbereder du dig på mødet med en psykopat i retten
Den norske advokat Anders Flatabø giver her 12 gode råd til dig, der skal møde en psykopatisk ekspartner i retten. Vigtigst af alt er det, at du holder følelserne i ro, så du fremstår troværdig, at du forventer at blive troet, og at du kort og præcist afviser løgn og manipulation.
INTERNATIONALE RAPPORTER
Økonomisk partnervold kan få dødelige konsekvenser
En britisk rapport fra marts 2026 viser, at økonomisk vold spiller en central rolle i mange dødsfald relateret til partnervold. Økonomisk kontrol kan fastholde ofre i farlige relationer og i nogle tilfælde være en faktor i både partnerdrab og selvmord.
Økonomisk vold fra en partner er langt mere udbredt og farlig, end mange hidtil har været klar over. Det viser rapporten Hidden Risk, Fatal Consequences: Economic Abuse in Domestic Homicide Reviews, som organisationen Surviving Economic Abuse har udarbejdet på baggrund af en analyse af 454 såkaldte 'Domestic Homicide Reviews' i England og Wales. Disse undersøgelser gennemføres, når en person dør som følge af partnervold – enten ved drab, selvmord eller andre dødsfald relateret til vold i nære relationer.
Analysen omfatter sager fra perioden 2012 til 2024, og rapporten viser, at økonomisk vold indgår i mere end halvdelen af de undersøgte dødsfald, hvor gerningspersonen er en nuværende eller tidligere partner. Samlet set fandt forskerne, at 51 procent af sagerne indeholdt økonomisk vold i forbindelse med partnervold.
Økonomisk vold kan antage mange former, men forskerne samler handlingerne i tre hovedtyper:
- Økonomisk udnyttelse, hvor en partner misbruger den andens penge, indkomst eller værdier. Forekommer i 59 procent af sagerne.
- Økonomisk sabotage, hvor gerningspersonen aktivt underminerer partnerens økonomi eller muligheder for at arbejde og forsørge sig selv. Det forekommer i 52 procent af sagerne.
- Økonomisk begrænsning, hvor en partner kontrollerer eller begrænser den voldsudsattes adgang til penge. Det forekommer i 49 procent af sagerne.
Ønsket om at fastholde den voldsudsatte i relationen
Rapporten viser også, hvordan økonomisk vold ofte indgår i et bredere mønster af kontrol. Mange gerningspersoner bruger økonomien til at fastholde deres partner i relationen eller til at fortsætte kontrollen efter et brud. For eksempel kan en partner forhindre den anden i at arbejde, stifte gæld i offerets navn, nægte at betale børnebidrag eller misbruge retssystemet til at skabe økonomisk pres. Konsekvenserne kan være alvorlige. I flere sager var økonomisk afhængighed en afgørende faktor, der gjorde det svært for den voldsudsatte at forlade relationen.
Partnerdrab og voldsudsattes selvmord
Rapporten viser også, at dødsfald ved selvmord forekommer relativt ofte i sager, hvor økonomisk vold er en del af den samlede vold i forholdet. Samtidig peger rapporten på, at økonomisk vold ofte bliver overset af myndigheder og fagpersoner. I mange af de gennemgåede sager havde offeret haft kontakt med politi, sundhedsvæsen eller sociale myndigheder før dødsfaldet, uden at den økonomiske vold blev identificeret eller vurderet som en væsentlig risikofaktor.
Forskerne konkluderer derfor, at der er behov for langt større opmærksomhed på økonomisk vold i arbejdet med at forebygge partnervold og partnerdrab. Blandt anbefalingerne er mere uddannelse af fagpersoner, bedre risikovurderinger og en tydeligere integration af økonomisk vold i myndighedernes arbejde med at håndtere sager om vold i nære relationer.
Ifølge rapporten kan en bedre forståelse af økonomisk vold være afgørende for at forebygge fremtidige dødsfald og hjælpe mennesker ud af farlige relationer i tide.
Økonomisk partnervold tages mindre alvorligt end anden vold
Amerikansk forskning viser, at økonomisk partnervold i højere grad bliver bagatelliseret, at de voldsudsatte oftere får skylden, og at de modtager mindre juridisk rådgivning end ved psykisk og fysisk vold på trods af alvorlige og langvarige konsekvenser
Et nyt studie viser, at økonomisk partnervold konsekvent bliver vurderet som mindre alvorlig end både psykisk og fysisk vold. Deltagerne i undersøgelsen havde en markant tendens til at bagatellisere økonomisk vold, placere mere ansvar hos de voldsudsatte og tilbyde dem mindre juridisk rådgivning sammenlignet med personer udsat for andre former for partnervold.
Studiet sammenlignede tre typer partnervold: økonomisk vold, psykisk vold og fysisk vold. Resultaterne viste, at personer udsat for økonomisk vold blev mødt med mere skyldplacering end personer udsat for psykisk vold og med langt mindre alvor end personer udsat for fysisk vold. Samtidig modtog de færrest råd om juridiske muligheder og rettigheder, selv om økonomisk vold ofte har omfattende konsekvenser for økonomisk tryghed, handlefrihed og mulighed for at komme videre med sit liv.
Undersøgelsen viste også kønsforskelle i vurderingen af vold. Mænd havde generelt større tendens end kvinder til at bagatellisere alle former for partnervold. Forskerne forventede, at traditionelle kønsroller ville forklare forskellene i vurderingerne, men dette viste sig ikke at være tilfældet. Tværtimod viste det sig, at deltagere med mindre traditionelle kønsopfattelser i særlig grad bagatelliserede økonomisk vold. Det peger på, at økonomisk vold ofte falder uden for gængse forestillinger om, hvad der opfattes som “rigtig” vold.
Studiets konklusion er, at økonomisk partnervold fortsat ikke opfattes som en alvorlig form for vold, selv om den er udbredt og har vidtrækkende konsekvenser for de voldsudsatte. Forskerne understreger derfor behovet for øget oplysning, større anerkendelse og bedre adgang til juridisk og social støtte til mennesker, der er udsat for økonomisk vold.
Kilde og publikation: Studiet Economic Abuse, Compared to Emotional Abuse and Physical Abuse, Is Minimized More, Victims Are Blamed More, and Victims Are Provided with Less Legal Adviceer er udgivet af Department of Sociology, University of Wisconsin–Madison. Publiceret 15. januar 2026.
Hvad ved vi om økonomisk vold?
Literatturstudie: Økonomisk vold er en central, men længe undervurderet del af partnervold. Et omfattende internationalt litteraturstudie viser, at økonomisk vold ikke blot handler om penge, men om magt, kontrol og begrænsning af den voldsudsattes handlefrihed. Økonomisk vold kan bestå i kontrol over indkomst og bankkonti, påføring af gæld, sabotage af arbejde eller uddannelse samt misbrug af fælles økonomiske forpligtelser.
Litteraturstudiet dokumenterer, at økonomisk vold ofte forekommer sammen med psykisk og fysisk vold, men også kan optræde alene. Uanset samspil med andre voldsformer har økonomisk vold selvstændige og alvorlige konsekvenser.
Forskningen viser, at økonomisk vold er tæt forbundet med langvarig økonomisk usikkerhed, fattigdom, gældsproblemer, boligproblemer og reducerede muligheder for at forlade en voldelig relation.
Samtidig er økonomisk vold forbundet med øget risiko for stress, angst, depression og nedsat arbejdsevne.
Et centralt fund i litteraturen er, at økonomisk vold ofte fortsætter efter bruddet, blandt andet gennem gæld, retssager, bodeling, samværssager og kontakt med myndigheder og finansielle institutioner.
Dermed kan økonomisk vold have mere vedvarende konsekvenser end fysisk vold, som ofte ophører ved fysisk adskillelse.
For mange voldsudsatte bliver økonomisk vold en barriere for at skabe et selvstændigt liv, også længe efter relationen er afsluttet.
Studiet peger også på, at økonomisk vold historisk har været mangelfuldt defineret og underbelysti både i forskning, praksis og lovgivning. Det har betydet, at økonomisk vold ofte ikke genkendes som vold, men behandles som økonomiske eller juridiske problemer uden forståelse for den bagvedliggende magtdynamik.
Litteraturen fremhæver derfor behovet for klare definitioner, øget faglig opmærksomhed og tværfaglige indsatser, der adresserer økonomisk vold som en selvstændig og alvorlig form for partnervold.
Kilde: Amanda M. Stylianou (2018): Economic Abuse Within Intimate Partner Violence: A Review of the Literature. Publiceret i Violence and Victims. Litteraturstudiet gennemgår og analyserer eksisterende international forskning om økonomisk partnervold med fokus på definitioner, udbredelse, konsekvenser og implikationer for praksis og politik.
Økonomisk vold er ikke kun et privat problem. Når penge bruges som magtmiddel, bliver banker en del af magtens infrastruktur – og dermed også en del af løsningen.
Bankerne spiller en nøglerolle i kampen mod økonomisk vold
Økonomisk vold rammer millioner af kvinder i Storbritannien og udspiller sig ofte gennem helt almindelige bankprodukter. En britisk rapport fra november 2025 viser, hvordan banker – gennem design, data og menneskelig indsigt – kan forebygge misbrug og styrke voldsudsattes økonomiske frihed
Økonomisk vold er en udbredt, men ofte overset form for vold i nære relationer. I Storbritannien har over 4 millioner kvinder oplevet økonomisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Volden udspiller sig ikke kun i hjemmet, men også gennem bankkonti, lån, kreditkort og fælles økonomi.
En rapport fra forskere og organisationen Surviving Economic Abuse peger på, at bankernes systemer utilsigtet kan understøtte volden. Gerningspersoner kan misbruge fælleskonti, optage gæld i partnerens navn, sende truende beskeder via betalingsoverførsler eller blokere adgangen til egne penge. Ofte reagerer bankerne først, når skaden allerede er sket.
Rapportens centrale budskab er, at bankerne kan – og bør – arbejde mere forebyggende. Gennem samarbejde mellem voldsudsatte kvinder og bankansatte har projektet identificeret konkrete løsninger: bedre beskyttelse af fælleskonti, mulighed for at dele eller fryse midler ved vold, og udvikling af systemer der kan opdage mønstre, som tyder på økonomisk vold.
Samtidig understreges betydningen af menneskelig kontakt og traumeinformeret rådgivning. Teknologi kan hjælpe med at opdage risici, men støtte og sikkerhed kræver uddannede medarbejdere, der tror på den, der står på den anden side.
5 anbefalinger fra rapporten
1. Design bankprodukter, så de forebygger misbrug: Rapporten viser, at mange bankløsninger er bygget til at håndtere svindel og kriminalitet begået af fremmede – ikke magtmisbrug fra en partner. Banker bør derfor indbygge beskyttelse mod økonomisk vold allerede i designfasen, fx ved fælleskonti, lån og digitale adgangsrettigheder.
2. Giv voldsudsatte mere kontrol over fælles økonomi: Fælleskonti og fælles lån er et centralt redskab i økonomisk vold. Rapporten anbefaler, at banker indfører mere fleksible regler for fælleskonti, fx mulighed for at dele saldoen, begrænse hævninger eller ændre vilkår i voldssituationer.
3. Brug data til at opdage mønstre – men altid med menneskelig dømmekraft: Banker ligger inde med store mængder data, som kan afsløre gentagne hævninger, kontrollerende betalinger eller truende beskeder i overførsler. Rapporten peger på, at banker kan udvikle systemer, der opdager mønstre på økonomisk vold, men kun hvis der altid er menneskelig vurdering og samtykke.
4. Sørg for traumeinformeret, tilgængelig og sikker kontakt: Mange voldsudsatte tør ikke selv tage kontakt til banken, og nogle ved ikke, at de er udsat for økonomisk vold. Rapporten understreger behovet for trygge veje til kontakt, mulighed for personlig betjening, diskrete løsninger og medarbejdere, der er uddannet i voldens dynamikker.
5. Hold også gerningspersonen ansvarlig – ikke kun den voldsudsatte: Et markant fund i rapporten er, at konsekvenserne næsten altid rammer den voldsudsatte: gæld, dårlig kreditværdighed og økonomisk usikkerhed. Rapporten peger på internationale eksempler, hvor banker advarer, begrænser eller lukker konti for kunder, der misbruger banksystemer til vold.
Økonomisk partnervold øger risikoen for depression og selvmordstanker blandt kvinder
MENTAL SUNDHED: Ny international forskning dokumenterer, at økonomisk partnervold markant øger risikoen for depression og selvmordstanker blandt kvinder. Studiet viser, at økonomisk kontrol er et alvorligt, men ofte overset, magtmiddel med store konsekvenser for kvinders mentale sundhed.
En ny videnskabelig rapport, udgiver 22. december 2025, dokumenterer en markant sammenhæng mellem økonomisk partnervold og alvorlige mentale helbredsproblemer blandt kvinder. Studiet viser, at kvinder, der udsættes for økonomisk kontrol og afsavn i nære relationer, har markant højere risiko for både depressive symptomer og selvmordstanker.
Rapporten er publiceret i det internationale, fagfællebedømte tidsskrift 'PLOS Global Public Health' og bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt kvinder i Gauteng-provinsen i Sydafrika. Analysen omfatter data fra 491 kvinder og er baseret på et omfattende datasæt indsamlet som led i 'Gauteng Gender-Based Violence Indicators Study'.
Forskerne definerer økonomisk partnervold som handlinger, hvor en partner kontrollerer eller begrænser kvindens adgang til økonomiske ressourcer – for eksempel ved at forhindre hende i at arbejde, tage hendes indtægt, nægte økonomisk støtte til husholdning og børn eller tvinge hende ud af boligen. Denne form for vold er ofte mindre synlig end fysisk og seksuel vold, men ifølge rapporten har den alvorlige konsekvenser.
Studiets hovedresultater viser, at ni procent af kvinderne havde været udsat for økonomisk partnervold inden for det seneste år. Samtidig rapporterede cirka hver fjerde kvinde om depressive symptomer, og otte procent havde haft selvmordstanker inden for den seneste måned. Når der blev justeret for andre former for vold, barndomstraumer og socioøkonomiske forhold, var økonomisk partnervold fortsat stærkt forbundet med dårlig mental sundhed. Kvinder udsat for økonomisk vold havde mere end dobbelt så høj risiko for depressive symptomer og næsten fire gange så høj risiko for selvmordstanker. Unge kvinder i alderen 18–24 år fremstod som en særligt sårbar gruppe.
Bag rapporten står forskere fra blandt andet University of the Witwatersrand, University of Cape Town og South African Medical Research Council. Forfatterne peger på, at økonomisk vold bør anerkendes som en central del af arbejdet mod partnervold og integreres tydeligere i både forebyggelse, lovgivning og støttetilbud. De anbefaler indsatser, der kombinerer økonomisk empowerment med mental sundhed, særligt målrettet unge kvinder.
Kvinder udsat for økonomisk vold havde mere end dobbelt så høj risiko for depressive symptomer og næsten fire gange så høj risiko for selvmordstanker. Unge kvinder i alderen 18–24 år fremstod som en særligt sårbar gruppe.
SURVIVING ECONOMIC ABUSE (SEA)
Formålet er at skabe international forandring gennem forskning, politik og oplysning om økonomisk vold.
Udvalgte rapporter og ressourcer:
- Designing Our Economic Abuse In The UK Banking Industry: A Call to Action
-
Counting the Cost: The Scale and Impact of Economic Abuse in the UK – Kortlægger omfanget og følgerne af økonomisk vold i Storbritannien.
-
Know Economic Abuse Report (Refuge & The Co-operative Bank, 2020) – En af de mest citerede britiske undersøgelser af økonomisk vold.
-
From Control to Financial Freedom (UK Finance, 2022)– Om finanssektorens rolle i at støtte voldsudsatte.
-
Measuring Economic Abuse: Preliminary Findings (2024)
– Undersøger, hvordan økonomisk vold kan måles på tværs af lande. -
Survivors’ Needs: Financial Institutions and Economic Abuse (2025) – Anbefalinger til banker og finansielle aktører.
-
SEA Research Library – SEA’s samlede forskningsbibliotek med studier fra hele verden.
Samarbejdspartnere:
Viden om økonomisk vold skal skabe international forandring
Den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA)arbejder for at skabe reel forandring for mennesker, der har været udsat for økonomisk vold. Organisationen bygger sit arbejde på både forskning og erfaring og bidrager aktivt til den voksende internationale viden om økonomisk misbrug.
I løbet af de seneste ti år er mængden af forskning i økonomisk vold og de økonomiske konsekvenser af partnervold vokset markant. En af de organisationer, der har bidraget med viden er 'Surviving Economic Abuse (SEA). Den britiske organisation har samlet denne viden i et forskningsbibliotek, som rummer undersøgelser fra både Storbritannien og resten af verden. Formålet er at styrke forståelsen af, hvordan økonomisk vold udfolder sig – og hvordan samfundet bedst kan forebygge og bekæmpe den.
SEA bruger forskning til at synliggøre omfanget og konsekvenserne af økonomisk vold og til at sikre, at de voldsudsattes erfaringer bliver udgangspunktet for forandring. Data omsættes til handling: organisationen udvikler politik, påvirker praksis og klæder fagfolk på tværs af sektorer bedre på til at reagere effektivt.
Blandt temaerne i SEA’s forskning er:
-
Omfanget af økonomisk vold i Storbritannien
-
Global viden om økonomisk vold
-
Kontrollerende og tvangsmæssig adfærd
-
Økonomisk vold og politik
-
Tvungen gæld
-
Finanssektorens rolle og ansvar
-
Økonomisk vold og sociale ydelser
-
Erfaringer under Covid-19
Et internationalt vidensnetværk
For at styrke samarbejdet på tværs af lande har SEA etableret et internationalt forsknings- og praksisnetværk om økonomisk vold, der blev oprettet i kølvandet på organisationens grundlæggers Churchill Fellowship. Netværket deler viden og erfaringer gennem nyhedsbreve og samarbejder mellem fagfolk, forskere og beslutningstagere. Som en australsk politileder formulerer det:
“At dele viden er vejen frem – det forhindrer, at vi opfinder den dybe tallerken igen, og understreger, at økonomisk vold er et globalt problem.”
Netværket har i dag over 100 medlemmer fordelt på syv lande og vokser løbende.
Mange genkender først økonomisk vold, når de får et sprog for den. Kun halvdelen af de berørte kvinder i SEA's rapport beskrev selv oplevelserne som økonomisk vold, selvom flertallet kunne genkende mønstrene hos andre.
Måling af økonomisk vold i Storbritannien
Den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA)har i samarbejde med Ipsos UK gennemført en landsdækkende undersøgelse af økonomisk vold mod kvinder. Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 3.000 kvinder og er den hidtil mest omfattende kortlægning af, hvordan økonomisk misbrug udspiller sig i nære relationer.
Resultaterne viser, at hver syvende kvinde i Storbritannien (15 %)– svarende til omkring 4,1 millioner kvinder– har været udsat for økonomisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år.
Blandt etniske minoritetskvinder gælder det næsten én ud af tre, og blandt kvinder med handicap én ud af fire.
Økonomisk vold antager mange former: kontrol med bankkonti og loginoplysninger, nægtet adgang til egne penge, stiftelse af gæld i den andens navn, ødelæggelse af ejendele og nægtelse af børnebidrag.
Næsten en fjerdedel (23 %) af de voldsudsatte kvinder fortæller, at de ikke kunne forlade deres partner på grund af økonomisk kontrol, hvilket svarer til omkring 940.000 kvinder.
Konsekvenserne er alvorlige:
-
36 % oplevede psykiske følger som angst, depression eller selvmordstanker.
-
19 % måtte låne penge for at dække basale udgifter.
-
11 % blev hjemløse eller måtte flytte i midlertidig bolig.
Mange genkender først økonomisk vold, når de får et sprog for den. Kun halvdelen af de berørte kvinder beskrev selv oplevelserne som økonomisk vold, selvom flertallet kunne genkende mønstrene hos andre.
SEA konkluderer, at økonomisk vold er en central del af partnervold, som fastholder kvinder i farlige forhold. Organisationen opfordrer den britiske regering til at medtage økonomisk vold i nationale målinger og politiske strategiermod vold mod kvinder og piger.
Konsekvenserne af økonomisk partnervold er ifølge 'Surviving Economic Abuse (SEA)' alvorlige:
-
36 % oplevede psykiske følger som angst, depression eller selvmordstanker.
-
19 % måtte låne penge for at dække basale udgifter.
-
11 % blev hjemløse eller måtte flytte i midlertidig bolig.
Sådan kan den finansielle sektor hjælpe ofre for økonomisk partnervold
Rapport fra den britiske organisation Surviving Economic Abuse (SEA) viser, at finanssektoren spiller en nøglerolle i at hjælpe ofre for økonomisk vold med at genvinde deres frihed. Med den rette viden, procedurer og samarbejde kan banker være med til at bryde voldscyklussen – og skabe en vej mod økonomisk selvstændighed og sikkerhed.
Rapporten indeholder anbefalinger til den finansielle sektor, som vi gengiver her i form af 10 punkter:
1. Gør det sikkert at tage kontakt til banken
Ofre for økonomisk vold kan være overvåget, have begrænset adgang til telefon eller internet, eller frygte repressalier, hvis gerningspersonen opdager kontakt til banken. Derfor anbefaler SEA, at banker tilbyder sikre og fleksible kontaktmuligheder– fx diskret online chat, muligheden for at vælge et sikkert tidspunkt at blive ringet op, og at medarbejdere er trænet i at håndtere henvendelser uden at øge risikoen for den voldsudsatte.
2. Beskyt kundens privatliv og personlige oplysninger
Banker bør sikre, at personlige og finansielle oplysninger ikke utilsigtet deles med gerningspersonen. Det kan ske ved at skjule adresse, ændre adgangskoder og kontaktoplysninger, og markere konti som “beskyttede”, så kun udvalgte medarbejdere kan få adgang. SEA understreger, at tavshedspligt og datasikkerhed er afgørende for både fysisk og økonomisk sikkerhed.
3. Hjælp til at genvinde økonomisk kontrol
Mange voldsudsatte har mistet adgang til deres egne konti, midler eller loginoplysninger. Banker bør derfor hjælpe dem med at genetablere ejerskab og kontrol over egne penge– fx ved at åbne nye konti, ændre adgangsrettigheder, udstede nye betalingskort eller midlertidigt fryse fælleskonti. Det kan være et første skridt mod økonomisk uafhængighed.
4. Identificér og håndtér gæld optaget under tvang
Et centralt problem indenfor økonomisk partnervold er gæld optaget under tvang gennem pres, manipulation eller trusler. SEA anbefaler, at banker og kreditinstitutioner udvikler klare procedurer til at genkende og håndtere den form for gæld, fx ved at slette den, omstrukturere den eller fryse renter, indtil situationen er vurderet.
5. Støt genopbygningen af økonomien
Efter et voldeligt forhold står mange voldsudsatte med ødelagt kreditværdighed og gæld. Banker kan støtte den voldsudsatte og hjælpe til med økonomisk genopbygning gennem fleksible betalingsordninger, gældssanering, rådgivning om opsparing og kreditforbedring samt henvisning til økonomisk vejledning. Det handler om at skabe en realistisk vej tilbage til økonomisk stabilitet.
6. Uddan medarbejdere i økonomisk vold
Bankmedarbejdere er ofte de første, der har mulighed for at opdage tegn på økonomisk vold, men mange mangler viden til at handle korrekt. SEA anbefaler obligatoriske træningsforløb for ansatte, så de kan genkende signaler, møde kunder med empati og undgå utilsigtet at udsætte voldsudsatte for yderligere risiko. Træningen bør ifølge SEA bygge på et traumebevidst perspektiv, der tager højde for både psykisk og økonomisk kontrol.
7. Samarbejd med eksperter og støtteorganisationer
SEA anbefaler, at finanssektoren arbejder tæt sammen med eksperter og specialiserede organisationer, der har ekspertise i økonomisk vold. Samarbejdet kan omfatte fælles retningslinjer, rådgivningsmateriale og hotline-samarbejder. Denne tværfaglige tilgang sikrer, at hjælpen bliver både korrekt, tryg og relevant for den voldsudsattes behov.
8. Politisk engagement og systemisk forandring
Banksektoren kan være en drivkraft for samfundsforandring, hvis den aktivt anerkender økonomisk vold som en selvstændig form for partnervold. SEA opfordrer finansielle aktører til at støtte lovgivning og standarder, der beskytter ofre, og til at arbejde for, at økonomisk vold indgår i nationale strategier mod vold i nære relationer.
9. “Do no harm” – undgå at forvolde skade
Banker skal altid vurdere, om deres handlinger utilsigtet kan styrke gerningspersonens kontrol. Eksempelvis bør de undgå at kræve fælles godkendelse ved ændringer på konti, hvis det kan bringe den voldsudsatte i fare. Alle tiltag skal baseres på princippet “Do no harm”– at beskytte, støtte og aldrig forværre situationen.
10. Dokumentation som bevis for økonomisk vold
Rapporten fremhæver vigtigheden af et “supporting evidence document”– et officielt bevis på, at en person har været udsat for økonomisk vold. Dokumentet kan udstedes af fx en rådgiver, socialarbejder eller støtteorganisation og bruges over for banker, kreditorer og offentlige myndigheder. Formålet er at forhindre, at den voldsudsatte skal forklare sin historie gentagne gange, og at sikre, at finansielle institutioner hurtigt kan reagere korrekt på en dokumenteret situation.
Citater fra rapporten fra
UK Finance
Denne rapport viser konkrete skridt, som finanssektoren kan tage for at styrke voldsudsatte og hjælpe dem med at genopbygge deres økonomiske liv.
David Postings,
Chief Executive, UK Finance
Vold i nære relationer angår os alle, og finanssektoren spiller en afgørende rolle i at genkende og reagere på tegn på økonomisk vold.
Nicole Jacobs,
Domestic Abuse Commissioner
Økonomisk vold har alvorlige konsekvenser for dem, der rammes – ofte efterlades de økonomisk afhængige af gerningspersonen eller forhindres i at opnå økonomisk uafhængighed.
Bim Afolami,
Economic Secretary to the Treasury
UK Finance:
Fra kontrol til økonomisk frihed
UK Finance, som er den britiske bank- og finanssektors brancheorganisation, har i maj 2024 udarbejdet en rapport i samarbejde med den nationale organisation Surviving Economic Abuse (SEA), Money Advice Plus (MAP) og Domestic Abuse Commissioner Nicole Jacobs. Formålet er at forbedre finanssektorens evne til at opdage, forebygge og afhjælpe økonomisk partnervold.
Rapporten slår fast, at økonomisk vold ikke kun er et privat problem, men en samfundsopgave. Banker, myndigheder og lovgivere skal samarbejde om at fjerne de økonomiske lænker, der fastholder voldsudsatte i afhængighed.
UK Finance opfordrer i rapporten den britiske regering til at nedsætte en national taskforce for økonomisk vold og sikre, at ofre kan bevæge sig fra kontrol til økonomisk frihed.
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Rapporten indeholder fem overordnede anbefalinger med i alt 26 konkrete indsatser:
-
Forebyggelse og oplysning: Offentlige myndigheder, banker og civilsamfund skal samarbejde om at øge kendskabet til økonomisk vold og udvikle sikre måder at opdage og stoppe den på.
-
Et koordineret system: Der skal etableres et samlet “økosystem” af banker, myndigheder og organisationer, der kan reagere hurtigt og effektivt på ofres behov – fx gennem en fælles “Fortæl det én gang”-løsning, så den voldsudsatte ikke skal gentage sin historie.
-
Juridisk støtte og gældsadskillelse: Ofre skal kunne få gratis juridisk rådgivning til at adskille fælles økonomi og gæld. Lovgivningen bør ændres, så realkredit og lån lettere kan deles op, og domstole skal kunne gribe ind, hvis en part nægter at følge en afgørelse.
-
Styrket retshåndhævelse: Myndighederne skal sikre hurtigere sagsbehandling og retsforfølgelse af økonomisk vold samt give banker mulighed for – med kundens samtykke – at indberette mistænkelige forhold.
-
Lovændringer og sektoransvar: Regler for basale bankkonti, forbrugerkredit og samlevende par bør revideres, så banker kan lukke konti for personer, der misbruger betalingssystemet til at udøve vold, og så ofre kan blive stående på deres boliglån.
Centrale fund og analyser
-
Udbredelse: 16 % af alle voksne i Storbritannien – svarende til 8,7 millioner mennesker– har oplevet økonomisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. 39 % har oplevet adfærd, der indikerer økonomisk vold (fx nægtet adgang til bankkonto, gæld stiftet i eget navn). 18 % oplevede økonomisk vold for første gang under pandemien.
-
Sammenhæng med anden vold:
85 % af ofrene for økonomisk vold har samtidig været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold. Økonomisk vold indgår altså som led i et mønster af magt og kontrol. - Økonomiske konsekvenser:
57 % af de ramte oplyser, at de er eller har været i gæld som følge af økonomisk vold, og 26 % har fået forringet kreditværdighed.
21 % har gæld, de ikke ved, hvordan de skal tilbagebetale, og mange får nægtet adgang til lån m.v. -
Barriere for at forlade forholdet:
Mangel på penge, ødelagt kreditværdighed og kontrol over indkomst gør det ekstremt vanskeligt at bryde fri. En tredjedel af ofrene fortæller ikke nogen om overgrebene. -
Covid-19 og økonomisk usikkerhed:
Pandemien skabte et klima af økonomisk sårbarhed, der gjorde det lettere for gerningspersoner at udøve kontrol og økonomisk vold.
Know Economic Abuse 2020
– Omfanget og konsekvenserne af økonomisk vold i Storbritannien
Den britiske rapport 'Know Economic Abuse 2020' dokumenterer, at økonomisk vold er en af de mest oversete, men mest gennemgribende former for partnervold. Rapporten viser, hvordan økonomisk afhængighed, gæld og tab af kreditværdighed fastholder mennesker i voldelige relationer længe efter bruddet.
Formålet med rapporten 'Know Economic Abuse 2020' er at afdække omfanget, årsagerne og følgerne af økonomisk vold i Storbritannien og at give anbefalinger til banker, kreditinstitutter, regeringen og støtteorganisationer, så de bedre kan beskytte og hjælpe mennesker, der udsættes for denne form for kontrol.
Rapporten er udarbejdet af organisationen 'Refuge' i samarbejde med The Co-operative Bank og bygger på to landsdækkende undersøgelser, der er gennemført af analyseinstituttet Opinium samt på kvalitative interviews med 14 ofre for økonomisk og psykisk vold. Den følger op på rapporten My Money, My Life fra 2015 og viser, hvordan økonomisk vold fortsat begrænser tusindvis af menneskers frihed og økonomiske selvstændighed – særligt under Covid-19-pandemien, hvor nye tilfælde af økonomisk vold opstod i takt med arbejdsløshed og usikkerhed.
Hovedkonklusioner og anbefalinger
Rapporten konkluderer, at økonomisk vold har dybe og langvarige konsekvenser – både for den enkelte og for samfundsøkonomien. Refuge og The Co-operative Bank fremlægger i rapporten et fem-punkts handlingsprogram, som omfatter:
-
Banksektoren og hjælpeorganisationer skal undersøge, hvordan digital og online-banking kan misbruges, og komme med anbefalinger til forebyggelse.
-
Finanssektoren skal udvikle klare procedurer, så kunder, der sidder i gæld som følge af vold, får adgang til trænet personale, gældsnedsættelse og støtte.
-
Kreditoplysningsbureauer skal hjælpe med at reparere kreditvurderinger for voldsudsatte gennem et særligt system.
-
Regeringen skal oprette en tværministeriel fond, som hjælper voldsudsatte med udgifter i forbindelse med at flygte og finde bolig.
-
Velfærdsreformer skal sikre økonomisk støtte til ofre for økonomisk vold.
Refuge opfordrer den britiske regering, banker og kreditinstitutioner til at arbejde sammen om at fjerne de økonomiske barrierer for frihed, så voldsudsatte kan genopbygge deres liv og økonomiske sikkerhed.
Udvalgte citater fra rapporten
“Økonomisk vold ophører ikke, når forholdet slutter. For mange kvinder fortsætter den gennem gæld, kontrol og økonomisk ulighed – og den påvirker både trivsel og selvopfattelse i årevis.”
“De psykiske følger af økonomisk vold kan vare ved længe efter, at den fysiske fare er ovre. Angst, depression og stress er ikke midlertidige reaktioner, men konsekvenser af langvarig økonomisk kontrol.”
“At genvinde økonomisk frihed er en central del af helingsprocessen. Uden adgang til egne penge og ressourcer kan man ikke genopbygge tillid til sig selv eller føle sig virkelig fri.”
Økonomisk vold og psykiske eftervirkninger efter et brud
Økonomisk vold kan give langvarige psykiske konsekvenser. Det dokumenterer en rapport fra 2025 under overskriften 'Relationships Between Economic Abuse and Depression, Anxiety, and Stress in Women After Ending a Romantic Relationship'
Den økonomiske vold sætter dybe spor i kvinders mentale helbred – også mange år efter forholdet er slut. En rapport fra 2025, udarbejdet ved Keiser University i Florida af forskeren Melissa Walley Packwood, viser, at økonomisk partnervold ikke slutter, når forholdet gør det. Tværtimod peger undersøgelsen på, at kvinder, der har været udsat for økonomisk kontrol, ufrivillig gældsætning eller økonomisk udnyttelse ofte kæmper med depression, angst og stress i mange år efter bruddet.
I studiet deltog 54 kvinder, som alle havde forladt et voldeligt forhold mindst ét år tidligere. Ved hjælp af anerkendte måleredskaber for både økonomisk vold og psykisk belastning blev der påvist en klar statistisk sammenhæng mellem graden af økonomisk vold og sværhedsgraden af psykiske symptomer. Jo mere omfattende kontrollen og udnyttelsen havde været, desto større var risikoen for langvarige psykiske efterreaktioner.
Ifølge forskningen kan effekten af økonomisk vold mærkes helt op til ti år efter et forhold. Det understreger, at økonomisk vold ikke blot handler om penge – men om tab af frihed, selvværd og handlekraft.
Rapporten anbefaler, at både myndigheder og behandlingssystemer anerkender de psykiske eftervirkninger som en integreret del af hjælpen til voldsudsatte. Der er behov for indsatser, der kombinerer økonomisk rådgivning og psykologisk støtte, samt for mere forskning i de langsigtede konsekvenser af økonomisk vold.
Melissa Walley Packwoods forskning giver dermed et stærkt videnskabeligt grundlag for at forstå økonomisk vold som en vedvarende form for traumatisering, der fortsætter, længe efter den fysiske vold er ophørt.
Økonomisk vold som en del af partnervoldens mange ansigter
OECD's rapport Society at a Glance 2024 kaster lys over vold mod kvinder som et globalt samfundsproblem med store sociale og økonomiske konsekvenser.
OECD er et internationalt samarbejde mellem 38 medlemslande, der arbejder for økonomisk vækst, social retfærdighed og bæredygtig udvikling. I de senere år har organisationen haft et stigende fokus på kønsulighed og vold i nære relationer, fordi ulighed og vold hæmmer både økonomisk og menneskelig udvikling.
OECD’s rapport fra 2024 anerkender, at vold mod kvinder omfatter mange former – fysisk, seksuel, psykisk og økonomisk vold – og at disse ofte hænger sammen som led i et bredere kontrolmønster. Når en partner styrer økonomien, nægter adgang til penge eller stifter gæld i den andens navn, bliver økonomien et magtmiddel, der binder den voldsudsatte til forholdet – også efter et brud.
Ved at inkludere økonomisk vold i definitionen af vold mod kvinder peger OECD på, at kampen mod partnervold også er en kamp for økonomisk lighed, frihed og selvstændighed.
Økonomisk vold mod kvinder
– en overset form for partnervold
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem kvinder og mænd (EIGE 2023) definerer økonomisk vold som enhver handling eller adfærd, der påfører et menneske økonomisk skade.
Økonomisk vold udspringer ifølge EIGE af kønsulighed og traditionelle kønsnormer og forekommer ofte i nære relationer, hvor den voldsudsatte får begrænset sin adgang til, brug af eller kontrol over egne penge og ressourcer.
EIGE opdeler økonomisk vold i tre hovedformer:
-
Økonomisk kontrol– fx at nægte adgang til penge, opsparing eller beslutninger om økonomi.
-
Økonomisk udnyttelse– fx at tage partnerens indkomst, stifte gæld i dennes navn eller sælge ejendele uden samtykke.
-
Økonomisk sabotage– fx at forhindre den voldsudsatte i at tage uddannelse eller arbejde.
Ifølge EIGE’s analyser har i gennemsnit 12 procent af kvinder i EU oplevet økonomisk vold fra en partner, efter at de er fyldt 15 år. Risikoen er særlig høj for kvinder, der lever i fattigdom, har handicap eller tilhører marginaliserede grupper.
Rapporten viser, at økonomisk vold ofte fortsætter efter et brud, fx ved at voldsudøveren nægter at betale børnebidrag eller ved urimelige økonomiske aftaler. Konsekvenserne er alvorlige: tab af økonomisk selvstændighed, gæld, arbejdsløshed, psykisk mistrivsel og social isolation.
Kun ni EU-landehar lovgivning, der eksplicit kriminaliserer økonomisk vold (herunder Belgien, Kroatien og Slovenien). EIGE opfordrer EU og medlemslandene til at indføre fælles definitioner, bedre dataindsamling og dedikeret finansiering, så økonomisk vold anerkendes og bekæmpes på linje med fysisk og psykisk vold.
Økonomisk vold kræver handling på flere niveauer
Women’s Aid anbefaler en samlet indsats, hvor både banker, myndigheder og arbejdspladser får et klart ansvar for at støtte mennesker, der har været udsat for økonomisk vold.
Banker og andre finansielle institutioner bør ifølge Womens' Aid uddanne deres medarbejdere til at genkende økonomisk kontrol og tvungen gældsætning og indføre retningslinjer, der beskytter den voldsudsatte mod yderligere skade.
Samtidig bør der tilbydes kvalificeret gældsrådgivning og fleksible tilbagebetalingsordninger, så mennesker, der flygter fra vold, ikke straffes økonomisk for at søge hjælp.
Retssystemet skal være lettere at bruge for voldsudsatte. Retshjælp må ikke afhænge af adgang til fællesaktiver, som gerningspersonen reelt kontrollerer, og økonomisk vold må ikke fortsætte gennem misbrug af forældremyndigheds- og samværssager.
Velfærdssystemet bør tage højde for, at mennesker, der flygter fra vold, har brug for økonomisk ro og sikkerhed. Det betyder, at ydelser og boligstøtte skal kunne udbetales hurtigt, og at eventuel gæld til staten skal kunne udsættes eller nedsættes i en overgangsperiode.
Women’s Aid anbefaler desuden, at forældre, som udsættes for vold, får lettere adgang til børnebidrag, og at alle offentlige medarbejdere – især i jobcentre og boligforvaltninger – får viden om, hvordan økonomisk vold påvirker handlemuligheder og trivsel.
Endelig peger organisationen på behovet for, at arbejdsgivere giver mulighed for orlov, når en medarbejder udsættes for vold i hjemmet, og at staten sikrer stabile midler til krisecentre, så både lavtlønnede og selvforsørgende kan få beskyttelse.
Women’s Aid: Økonomisk vold kræver en samlet indsats
Women’s Aid er Storbritanniens nationale organisation mod vold i hjemmet og har i 2019 indsamlet landets største datasæt om økonomisk vold. Rapporten sammenfatter viden om økonomisk vold og dens konsekvenser for voldsudsatte økonomi, arbejdsliv, bolig og trivsel samt for de specialiserede støttetilbud, der hjælper dem videre.
Centrale fund i rapporten om ofre for økonomisk vold:
- Adgang til penge og basale behov: 31,9 procent fik deres adgang til penge kontrolleret af partneren; 44,4 procent havde ikke penge nok til basale behov, og en fjerdedel fik ikke lov at få penge til nødvendigheder. Mange måtte bruge opsparing eller børns midler til mad, regninger mv.
- At kunne forlade forholdet: En tredjedel mistede opsparing ved at forlade forholdet; næsten en fjerdedel måtte låne af familie eller venner for at komme væk. Mangel på økonomiske ressourcer er en væsentlig barriere for at bryde fri af et voldeligt parforhold.
- Efter bruddet: Næsten halvdelen betalte juridiske omkostninger (skilsmisse, forældremyndighed, bolig), og over halvdelen af mødre fik tilbageholdt børnebidrag af den tidligere partner. To femtedele oplevede vanskeligheder med at få velfærdsydelser.
- Gæld og kredit:Næsten to femtedele måtte låne penge til nødvendigheder, mens de var i forhold: 43,1 procent stod i gæld som følge af volden, og over en fjerdedel mistede søvn pga. bekymringer om gæld.
- Arbejdsliv og uddannelse: En tredjedel blev forfulgt/saboteret på deres arbejdsplads eller uddannelse; knap en femtedel blev forhindret i at have lønnet arbejde. 56,1 procent af dem, der var gået, oplevede, at deres arbejdsevne var påvirket, og over to femtedele vurderede, at volden havde negativ effekt på langsigtede jobmuligheder/indkomst.
- Bolig: En tredjedel måtte opgive deres hjem; flere blev hjemløse eller endte i en dårlig boligsituation. Et presset boligmarked og velfærdsreformer forstærker barriererne for sikker bolig efter bruddet.
Women’s Aid understreger, at kampen mod økonomisk vold kræver et samlet samfundsansvar – hvor økonomisk tryghed, retssikkerhed og adgang til hjælp går hånd i hånd.
Partnervoldens økonomiske omkostninger – og dens betydning for vækst og samfundsudvikling
Verdensbanken beskriver i denne rapport (2013), hvordan vold mod kvinder ikke kun er en krænkelse af menneskerettighederne, men også har store økonomiske konsekvenser – både for kvinder, familier og samfundsøkonomien.
Rapporten viser, at partnervold fører til tabt indkomst, lavere produktivitet og øgede udgifter til sundhed og sociale ydelser, samtidig med at det hæmmer udviklingen af 'menneskelig kapital' på længere sigt.
Med udgangspunkt i data fra Vietnam kortlægger rapporten de komplekse sammenhænge mellem vold i nære relationer og økonomisk vækst. Den gennemgår metoder til at beregne omkostningerne ved vold og fremhæver særligt behovet for at måle effekterne på produktivitet, som er en central drivkraft for vækst.
Verdensbanken opfordrer nationale regeringer og internationale organisationer til at:
-
Integrere vold mod kvinder i nationale udviklings- og finansieringsplaner
-
Styrke de statistiske systemer til at indsamle og analysere data om vold
-
Udvikle tværsektorielle indsatser på tværs af ministerier
-
Etablere dedikerede budgetter og penge til politikker og programmer mod partnervold.
Rapporten understreger, at økonomisk retfærdighed og kvinders sikkerhed hænger tæt sammen– og at investering i forebyggelse af vold også er en investering i økonomisk udvikling.