Hvis du har et enkeltmandsfirma, kan den økonomiske vold ramme dig særligt hårdt. Mød en kvinde, der er sygemeldt med stress og en milliongæld.

SYGEMELDT MED EN GÆLD PÅ OVER 2.000.000 EFTER ØKONOMISK VOLD

Ninas eksmand har talent for forretninger og for at jonglere med kunder, konti og selskaber. Han har også talent for at bruge penge på alt fra sejlbåde til dyre hoteller, mens hans hustru og børn suger på labben. Efter skilsmissen sidder Nina med en kæmpestor gæld, mens han lever i sus og dus

Af Anne-Mette Barfod

”Jeg stolede på ham, og jeg ønskede at holde sammen på familien. Derfor har jeg ikke haft blik for, hvad der foregik under overfladen i det personligt ejede firma, han startede i mit navn”. Sådan lyder det fra Nina, der i dag sidder tilbage med en milliongæld efter en skilsmisse, der på det nærmeste har taget livsmodet fra hende.

”Hvis ikke det var for mine tre børn, havde jeg ikke set noget formål med at leve. Jeg føler mig ruineret, gældsat og helt ødelagt, og jeg lever i dag med stress, depression og muligvis også PTSD. Jeg er sygemeldt, og det gør det umuligt for mig at søge gældssanering, så min gæld fra firmaet stiger mod himlen med renter og renters rente. Det bliver værre og værre for hver dag, der går, og jeg har ikke en chance for at betale gælden tilbage.”

Et økonomisk cirkus
Nina havde rigtig godt styr på sine pengesager, da hun mødte sin mand, men efterhånden overtog han styringen af økonomien. Samtidig jonglerede han med hendes enkeltmandsvirksomhed og flere selskaber, og han holdt systematisk sin hustru en armslængde fra alle økonomiske beslutninger:

”Han havde mit Nem-id, og samtidig havde han nøglen til postkassen. Han sørgede altid for at tømme den, så jeg ikke modtog hverken breve fra banken eller rykkere. I dag kan jeg godt se, at jeg skulle have krævet at få indblik i økonomien, så jeg havde fået de oplysninger, han har skjult for mig, og de breve, jeg ikke har modtaget.”

Imidlertid havde Nina fuldt op at gøre med tre børn, arbejdet i sit firma og flere ekstrajobs:

”Jeg havde min hverdag, hvor jeg kæmpede en kamp for at nå alt det, jeg skulle. Min kalender var tætpakket, og jeg løb rundt i hamsterhjulet. I dag kan jeg se, at jeg ganske enkelt ikke gennemskuede, hvad der foregik i firmaet. Samtidig har jeg fundet ud af, at min eksmand førte penge frem og tilbage mellem mit enkeltmandsfirma og nogle anpartsselskaber, som stod i hans navn.”

En kæmpe skattegæld
Det var helt umuligt for Nina at gennemskue, hvad der foregik omkring økonomien:

”Så jeg tænkte, at jeg måtte stole på ham. Vi var trods alt gift, og på en eller anden måde blev det unormale normalt for mig. Jeg ønskede bare, at vi skulle få vores liv sammen til at fungere også af hensyn til vores børn.”

Grunden til, at Ninas eksmand startede et firma i hendes navn, var, at han selv havde en virksomhed, der var gået konkurs.

”På et tidspunkt spurgte jeg ham, om vi ikke skulle få en advokat til at kigge på papirerne, men det mente han ville være alt for dyrt”, fortæller Nina. Hun havde samtidig svært ved at få adgang til sit Nem-id, fordi koderne aldrig nåede frem til hende i postkassen.

”På et tidspunkt lykkes det, og jeg logger ind for at tjekke min selvangivelse. Her får jeg et chok, da det går op for mig, at jeg skylder 700.000 kroner til Skattestyrelsen”.

Ninas mand trak penge ud til sig selv.

Det viser sig, at Ninas mand bag hendes ryg har trukket penge ud til sig selv, som skulle have været betalt i skat. Værre bliver det, da en kunde anlægger sag mod hendes enkeltmandsfirma, fordi hendes mand ikke har leveret en ordre, som kunden har betalt for:

”Retssagen ender med, at jeg skal betale en million kroner i erstatning til kunden, og det er jeg ikke i stand til”, fortæller Nina.

”Faktisk finder jeg ud af, at firmaet balancerer på kanten af ruin, selv om jeg har knoklet hårdt i det. Jeg har arvet en million kroner fra min mor, som min mand har overført til sin egen konto, men disse penge viser sig også at være forsvundet som dug for solen.”

Skilsmisse og fogedretten

Da Nina konfronterer sin mand med de meget røde tal på bundlinjen, fortæller han hende, at han vil skilles, og at hun skal flytte ud af huset.

”Jeg er så chokeret, men det lykkes mig at få aftalt med ham, at børnene skal bo hos mig. Jeg fremlejer et billigt hus på landet og tager bilen med, så jeg kan køre børnene til og fra skole. Det er virkelig op ad bakke, fordi jeg ofte ikke har penge til mad, og samtidig er min økonomi så kaotisk, at jeg har svært ved at overskue den.”

Problemet er imidlertid, at det ikke kun er Nina, da ikke kan overskue, hvad der er foregået. Heller ikke rådgivere, som hun forsøger at trække på, kan gennemskue eksmandens økonomiske transaktioner.

”Jeg får det råd, at jeg må bide i det sure æble og påtage mig al gælden, fordi det er umuligt for mig at dokumentere, at det er min eksmand – og ikke mig – der har svindlet med mit Nem-id. Hos politiet får jeg endda at vide, at jeg skal prise mig lykkelig for, at de ikke sigter mig for svindel, fordi det er mit Nem-id, der er blevet brugt. Samtidig bliver jeg indkaldt til fogedretten igen og igen, fordi jeg ikke er i stand til at betale min gæld.”

Mister også bilen
”Det viser sig desværre også, at der er en stor gæld i bilen, så den bliver hentet af kreditorerne”, fortæller Nina.

”Jeg har søgt hjælp alle vegne, men der er ikke meget hjælp af få, når man som jeg er udsat for økonomisk vold. Jeg har også været udsat for psykisk vold i mit ægteskab. Mens min eksmand jonglerede med økonomien, fortalte ham mig igen og igen, at jeg ikke var god nok, smuk nok, attraktiv nok. På den måde følte jeg hele tiden, at jeg skulle tage mig sammen og bevise mit værd.”

Nina anede ikke, at der er noget, der hedder psykisk vold, før hun på et tidspunkt kontaktede Mødrehjælpen, som sagde, at hun bare skulle se at komme væk.

”Jeg var slet ikke klar over, at jeg var manipuleret og snydt i den grad”, fortæller Nina, hvis eksmand hurtigt fandt sig en ny kæreste, og de to bor i dag i et splinternyt hus med dyre designermøbler og en flot sejlbåd:

”Han vælter sig i penge, mens børnene og jeg får almisserne. Vi har blandt andet fået hans datters brugte tøj.”

Nina vil gerne være anonym, og derfor fremgår hendes rigtige navn ikke.