Artikler om økonomisk vold

DR bragte den 28. august 2022 en artikel om en kvinde, der bliver trukket i retten af en kviklånsbank efter at have været udsat for identitetstyveri.

KVIKLÅNSBANK TRÆKKER OFFER FOR ØKONOMISK VOLD OG IDENTITETSTYVERI I RETTEN


Hvis du er udsat for svindel, identitetstyveri og økonomisk vold, risikerer du at blive holdt ansvarlig. Det er ifølge DR sket for en 34-årig kvinde, der gentagne gange er blevet trukket i retten af en kviklånsbank, siden hun for snart fem år siden blev udsat for NemID-svindel af hendes daværende kæreste


For snart fem år siden blev en nu 34-årig kvinde udsat for NemID-svindel af sin daværende kæreste, der blandt andet optog et kviklån på 40.000 kroner i hendes navn. Det skriver DR.

Men selvom manden efterfølgende er blevet dømt for svindlen, så er kvinden blevet trukket i retten af Express Bank, som vil have hende til at betale for lånet plus de månedlige renter, der er løbet på siden 2017.


Kvindens advokat Jytte Lindgård finder det grænsende til uetisk, at Express Bank fortsætter en sag, når svindleren erkender. Kvinden selv er for påvirket af sagen til at stille op til interview.

Af sagens dokumenter fremgår det ifølge DR, at gerningsmanden gættede sig frem til kvindens NemID-kode, og at han fandt hendes nøglekort, der var gemt i en skuffe. Oplysningerne brugte han til at optage tre forskellige kviklån på hver 40.000 kroner i hendes navn. En af bankerne var Express Bank.


Banken vil ikke slippe kravet mod kvinden
I oktober sidste år afgjorde byretten, at kvinden ikke skal hæfte for lånet. Retten lagde blandt andet vægt på, at hendes tidligere kæreste var dømt for svindlen. Men trods dommen vil Express Bank ikke slippe kravet mod kvinden. Banken har således valgt at anke sagen til Landsretten. Det forarger kvindens advokat:


”Så skal sagen køre igen, og hun skal i retten og afgive forklaring. Det er helt urimeligt. For det belaster hende (offeret, red.) rigtig, rigtig meget”, siger Jytte Lindgård til DR.

Advokaten fortæller, at kvinden har været i medicinsk behandling for angst og depression, siden sagen startede, og at hun i en periode på omkring et halvt år kun kunne arbejde på halv tid på grund af sagen.


Express Bank vil ikke stille op til interview og vil heller ikke kommentere den konkrete sag. Men banken skriver til DR, at den i svindelsager vurderer, om offeret kan have handlet uagtsomt med sine NemID-oplysninger.


Erhvervsministeren kritiserer brådne kar
"Lovgivningen er sådan, at man ikke må opkræve lån, der er optaget ulovligt og efter at folk har fået stjålet deres identitet og NemID." Sådan lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup. Ministeren har sendt et brev til bankerne om god skik-reglerne. Samtidig har han en klar opfordring til svindelofre, der står i samme situation.


"Det er ikke god skik fra banker og andre at kræve de her penge tilbagebetalt. Derfor skal man vide som dansker, at hvis man står i den situation, så har man både regeringen, men også Finanstilsynet på sin side. Så jeg vil opfordre til at man rækker ud til Finanstilsynet, hvis man står i den her helt urimelige situation."


Kilde: DR.dk, 28. august 2022


En nu 34-årig kvinde udsat for NemID-svindel af sin daværende kæreste, der blandt andet optog et kviklån på 40.000 kroner i hendes navn. Det skriver DR. Men selvom manden efterfølgende er blevet dømt for svindlen, så er kvinden blevet trukket i retten af Express Bank, som vil have hende til at betale for lånet plus de månedlige renter, der er løbet på siden 2017.

Kvindens advokat Jytte Lindgård finder det grænsende til uetisk, at Express Bank fortsætter en sag, når svindleren erkender. Kvinden selv er for påvirket af sagen til at stille op til interview.

Af sagens dokumenter fremgår det ifølge DR, at gerningsmanden gættede sig frem til kvindens NemID-kode, og at han fandt hendes nøglekort, der var gemt i en skuffe. Oplysningerne brugte han til at optage tre forskellige kviklån på hver 40.000 kroner i hendes navn. En af bankerne var Express Bank.