Der er ikke meget hjælp at hente, hvis du er udsat for økonomisk partnervold. Det skriver Mille Dalsgaard om i dette indlæg.

HVEM HJÆLPER OFRENE FOR ØKONOMISK PARTNERVOLD?

Som samfund har vi i mange år vidst, at fysisk partnervold er ødelæggende, og i de senere år har stadig flere fået øjnene op for, at psykisk vold er mindst lige så skadelig. Men ofrene for økonomisk partnervold bliver fortsat efterladt på perronen i økonomisk ruin

6. april 2023

Af Mille Dalsgaard, Barndomskriger

Det kræver superkræfter at bryde ud af et voldeligt parforhold. Det ser vi et tydeligt eksempel på i tv-serien Dansegarderoben på TV2, hvor skuespiller Marie Bach Hansen har rollen som den voldsramte Sussie. Som seere sidder vi med hjertet i halsen, når Sussies mand udviser truende adfærd og udsætter hende for både fysisk og psykisk vold. Vi får samtidig et værdifuldt indblik i, hvor svært det er at bryde ud af det voldelige parforhold.

Sussie drømmer om at få sin egen lejlighed, men hun mangler penge, og derfor fortæller hun sin mand, at hun tjener mindre, end hun i virkeligheden gør, i sit job som dansepige i 1970’erne på Bakken. Hver måned forsøger hun at lægge penge til side. Hun gemmer dem på bunden af en krukke med vatrondeller i badeværelset. Disse penge er hendes vej til frihed.

Desværre sker der det, at hendes mand opdager skjulestedet, og så er Sussie bombet tilbage. Hun har ikke længere penge til at forlade det voldelige ægteskab og bringe sig selv og sin datter i sikkerhed. Hendes mand tager pengene og styrer økonomien, og derfor er Sussie ikke bare udsat for fysisk og psykisk vold, men også for økonomisk.

Ingen hjælp til ofre for økonomisk vold
I Dansegarderoben får Sussie hjælp af dansepigerne, så hun kan flytte til en skjult adresse med sin lille datter. Dengang var der ikke meget hjælp af hente for voldsudsatte kvinder, og når vi skruer tiden frem til i dag, er vi ikke nået særlig langt, når det kommer til økonomisk partnervold.

Den økonomiske voldsperson fastholder sin partner i et økonomisk jerngreb, så han eller hun ikke har penge til at bryde ud. Den voldsudsatte skal derfor mobilisere superkræfter, samtidig med at han eller hun måske også er traumatiseret af psykisk, fysisk, seksuel eller andre former for partnervold.

Hvis du er udsat for økonomisk partnervold, risikerer du, at dit fremtidige liv ligger i økonomiske ruiner, samtidig med at du selv er nedbrudt og måske døjer med traumatiske oplevelser, depression og PTSD. Samtidig risikerer ofre for økonomisk vold at skulle forsvare sig og bekæmpe en hel hær af kreditorer. Disse kreditorer kan være Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen, inkassobureauer, banker og pengeinstitutter. Bag skrankerne i alle disse instanser sidder der mennesker, som ofte ikke har indsigt i partnervoldens dynamikker.

Ofre for økonomisk partnervold kan derfor få en oplevelse af at stå overfor iskolde og unuancerede instanser og myndigheder. Disse myndighedspersoner fremstår ofte ligeglade med, at ofre for økonomisk partnervold direkte eller indirekte er blevet tvunget til at sætte sig i gæld.

Fingrene i klemme i døren
’Hun kan jo bare lade være med at være så dum at skrive under på gældspapirer’ eller ’hun kan jo bare tage ansvar for sin egen økonomi’. Fordomme er der nok af, når vi taler økonomisk vold, for det er så let at pege fingre ad den voldsudsatte. Vi tænker ikke på, at partnervold handler om magt og på, at de fleste mennesker nok vil skrive under på et gældspapir, hvis alternativet eksempelvis er at få fingrene klemt eller knust i en dør. Problemet er bare, at underskriften forpligter, hvorfor den voldsudsatte hæfter for gælden. Hvis fingrene ikke blev klemt, fordi den voldsudsatte skrev under, er der jo ingen dokumentation.

Med umenneskelige taktikker kan voldsudøveren gældsætte sit offer. Det kan foregå med trusler, via identitetstyveri, men også via passivitet. Således kan en voldsudøver undlade at tage ansvar for fælles forpligtelser. Resultatet er, at den voldsudsatte må stifte gæld for at købe ind til børnene og betale regninger. Det kan resultere i dyre kviklån og en kassekredit, der permanent blinker rødt. Samtidig kan den voldsudsatte være nedbrudt og bære hovedansvaret for hjemmet, så det går ud over jobbet og dermed muligheden for at tjene sine egne penge.

Konstante trusler i E-boks
Mennesker, der er udsat for partnervold, risikerer at blive kørt ned både psykisk og økonomisk, men det er ikke kun partneren, der stalker den voldudsatte. Ofre for pengevold modtager konstant trusler i E-boks, også hvis det lykkes at bryde ud af forholdet. På den måde går offentlige myndigheder, banker, pengeinstitutter og inkassobureauer voldsudøverens ærinde.

Systemet og samfundet jagter den voldsudsatte med kontante trusler, så E-boksen bugner med mails om retssager, daglige rykkere og bødetillæg, indkaldelse til Fogedret osv. Gældsstyrelsen truer med at foretage udlæg, og hvis du er selvstændig, risikerer du, at din virksomhed bliver lukket på grund af gæld til Skattestyrelsen. Så ryger dit forsørgelsesgrundlag, hvilket kan være det endelig slag, som sender din økonomi ned i et afgrundsdybt hul.

Hvis du som offer for økonomisk vold har brug for hjælp, er der ikke meget at gøre. Mens ofre for psykisk og fysisk vold kan få beskikket en advokat, er det samme ikke muligt i sager om økonomisk partnervold. Da vi som mennesker har brug for penge til at få tag over hovedet og mad på bordet, er den økonomiske vold utroligt nedbrydende. Den kan fortsætte i årevis efter at den voldsudsatte er brudt ud af forholdet – også i form af en bodeling, som trækker ud i årevis.

Permanente belastningsreaktioner
Den økonomiske vold kan resultere i permanente belastningsreaktioner, hvor den voldsudsatte til sidst bliver uarbejdsdygtig. Det er de endeløse spekulationer, søvnløse nætter, truslerne i E-boks og de manglende muligheder for hjælp, der er så ødelæggende. Mange voldsudsatte bliver derfor efterladt på perronen til en grum økonomisk skæbne.

Den økonomiske vold er både fysisk og psykisk ødelæggende særligt for enlige forsørgere. Volden er en langsigtet form for vold, der ofte har livslange, katastrofale konsekvenser for ofrene. Mange bliver fanget i en gældsspiral, der er umulig at vende, mens både staten og finansielle virksomheder automatisk opkræver renter af gælden. Resultatet kan være, at den voldsudsatte udvikler en undgåelsesadfærd, hvor han eller hun slet ikke længere tør åbne sin E-boks eller de rudekuverter, der ligger i brevkassen.

Ofrene for økonomisk vold står ofte helt alene med en tung gældsbyrde, og den dårlige økonomiske situation gør, at de ikke har råd til at hyre en advokat. Advokatbistand er absolut nødvendigt, hvis voldsudsatte skal have en chance for at få retfærdighed. Den måde, som systemet i dag lader voldsudsatte i stikken på, er ganske enkelt umenneskelig. Det er en retslig- og samfundsmæssig falliterklæring.

Økonomiske fangelænker
De langsigtede konsekvenser af økonomisk vold er ifølge cand.merc. og psykoterapeut Christian Carl Christiansen den overvejende årsag til at kvinder vender tilbage til et voldeligt forhold, som de ellers havde forladt. På sin hjemmeside Svære-Nære.dk skriver han:

”Økonomisk vold er uden tvivl en af de vigtigste årsager til, at så mange aldrig kommer ud af en voldelig relation til at begynde med. Uoverskuelighed og frygt for et liv uden eller med begrænsede økonomiske ressourcer vejer for mange voldsudsatte tungt, når beslutningen om at bryde relationen skal træffes”.

På den måde lever den voldsudsatte med økonomiske fangelænker. Derfor skal vi som samfund styrke indsatsen for at række ofre for økonomisk vold en hjælpende hånd.