Dette er historien om Susanne, der ikke har penge nok til at forlade sin psykisk og økonomisk voldelige partner. I stedet kæmper hun med gæld.

ØKONOMIEN HOLDER MIG FANGET I ET PSYKISK VOLDELIGT ÆGTESKAB

Susanne har i mange år været gift med en mand, der presser hende hårdt økonomisk. Samtidig er hun utryg ved ham. Hun kan bare ikke finde ud af, hvordan hun nogensinde skal få råd til at komme væk

Af Susanne

Jeg har været gift med min mand i snart 10 år, og for hvert år, der er gået, er vores ægteskab blevet værre og værre. Det virker som om, han hader mig, og han behandler mig som det rene afskum. Jeg har kæmpet meget for vores forhold, men i de senere år har jeg tænkt mere og mere på at komme væk. Problemet er bare, hvordan jeg gør det.

I løbet af de 10 år, vi har været sammen, er min gæld vokset støt og roligt, mens han har sat penge til side til sig selv. Jeg ved, at han har penge, for på et tidspunkt opdagede jeg, at han havde sat en del penge i aktier, selv om han havde fortalt mig, at vi var på fallittens rand.

Min økonomiske nedtur startede allerede, da vi fik vores datter. Jeg tog barsel, og han kørte helt sit eget løb med fokus på sin karriere. Efter min barsel hjalp han slet ikke til hverken med vores datter eller vores hjem. Derfor blev det mig, der gjorde rent, købte ind, ordnede vasketøj, hentede vores datter hver dag, tog barns sygedage, lavede mad osv. osv. Det endte med, at jeg var så fortvivlet og udmattet, at jeg besluttede mig for at gå på deltid for at få mit liv til at hænge sammen.

Hævet pensionsopsparing
Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, jeg har bedt min mand om at hjælpe, men det har kun gjort ham mere og mere indestængt og bitter på mig. Samtidig har han i årevis brokket sig, fordi han ikke synes, at jeg tjener penge nok. Han har sagt til mig, at jeg går rundt som et overklasseløg og intet laver, mens han må knokle og "finansiere festen". Jeg har været sygemeldt med stress mange gange i årenes løb, og det gør ham kun endnu mere barsk og hånlig over for mig.

Min mand har i mange år presset mig økonomisk, men når jeg har forsøgt at tale med ham om det, siger han, at jeg er psykopat, og at jeg må finde et andet arbejde. Jeg er blevet nødt til at hæve af min pension for at få mad på bordet og tøj til vores datter.

De sidste par år har jeg virkelig følt mig stavnsbundet, for jeg har slet ikke råd til at gå fra min mand. Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Han har tjent mange penge i årenes løb, men han siger, at han ikke har nogen, og så er det igen mig, der må betale for alt muligt. Han lægger samtidig flere og flere regninger over til mig, når der kommer rudekonvoutter.

Satser på Lotto
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er udsat for psykisk vold. Det er bare så svært for mig at komme væk, for hvordan skal jeg få råd til et nyt sted at bo. Samtidig er jeg bange for, at min mand vil kræve, at jeg flytter uden vores datter, da han bedre er i stand til at forsørge hende, end jeg er. Han er samtidig god til at virke som alletiders far, når der er andre til stede. Så er der ingen grænser for hans interesse for hende. Så snart der ikke er andre mennesker, vender han på en tallerken. Så er han sig selv nok, og vores datter er ikke længere særlig interessant for ham.

Nu håber jeg nærmest på at vinde i Lotto, for ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg tror ikke, at jeg kan komme til at låne flere penge, og jeg føler ikke, at jeg har så mange kræfter til at kæmpe mere. Ofte græder jeg mig i søvn, og de økonomiske bekymringer fylder i min hverdag samtidig med, at jeg lever med nerverne uden på tøjet, fordi han kan blive så vred på mig stort set uden varsel. Jeg tør ikke fortælle ham, at jeg ikke kan låne flere penge.

Jeg håber, at jeg en dag kommer væk og får et nyt liv, men det er nok for meget at håbe på.

Susanne vil gerne være anonym, og derfor er navnet ændret.