Anne-Mette Barfod og psykolog Signe M. Hegestand har skrevet dette debatindlæg, som har været bragt i dagbladet Politiken.

GÆLD, STRESS OG SØVNLØSE NÆTTER:
BEKÆMP ØKONOMISK STALKING

DEBATINDLÆG BRAGT I POLITIKEN: Forfølgelse, overvågning og chikane er ikke de eneste former for stalking. Ofre for økonomisk stalking kan i værste fald ende i gæld og sygdom

Af Signe M. Hegestand og Anne-Mette Barfod
Bragt i Politiken 1. september 2021

Justitsminister Nick Hækkerup var ikke i tvivl, da han for nylig lancerede en helhedsorienteret indsats til bekæmpelse af stalking: »Det er dybt grænseoverskridende og intimiderende for ofre at blive forfulgt, overvåget og chikaneret af stalkere. Der er tale om en alvorlig forbrydelse på linje med psykisk og fysisk vold, som skal stoppes«.

S-regeringen er således enig med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet om i alt 14 initiativer i et nyt udspil, der skal sætte ind over for stalking.

Initiativerne indeholder en særlig paragraf i straffeloven med en strafferamme på op til tre års fængsel. Derudover skal ofre for stalking have ret til en bistandsadvokat, politiets arbejde skal gøres lettere, og ofre for stalking skal have bedre beskyttelse m.v.

Som det fremgår af justitsministerens udtalelse, handler stalking om, at offeret bliver forfulgt, overvåget og chikaneret. Denne chikane kan antage mange former, f.eks. overvågning, stribevis af sms’er, trusler m.v., men stalking kan også ske i form af økonomisk stalking. Her er der tale om, at stalkeren fastholder sit offer i et økonomisk jerngreb ved eksempelvis at trække bodelingen i langdrag efter skilsmissen, nægte at sælge den fælles bolig eller undgå at betale børnebidrag eller for skolegang.

Når stalkingen består af økonomisk chikane, kan den strække sig over adskillige år, hvor den udsatte ikke har mulighed for at komme videre i livet og sikre børnene økonomisk tryghed.

Penge er en absolut nødvendighed for at klare sig, betale husleje, tøj og mad, og derfor er penge et stærkt magtmiddel for en stalker at tage i brug over for den partner, der har forladt ham eller hende. Vi kender eksempler på sager, der har trukket ud i årevis, fordi den forsmåede part ikke er interesseret i at finde en fælles løsning. Det kan betyde, at enlige forsørgere ender i RKI som dårlige betalere, får spærret deres kort og ligger søvnløse om natten, fordi de er er kommet ud af forholdet med en stor gæld, og samtidig ikke kan få fat i penge – eksempelvis fra salg af ejerbolig. Nogle oplever endda, at ekspartneren nægter at sælge den fælles bolig, selv om der i sidste ende er risiko for tvangsauktion.

Det kan virke ubegribeligt, at en far – eller mor – vælger at udsætte sin ekspartner for et så massivt økonomisk pres, at børnene lider under det. Det er imidlertid ikke noget særsyn, når ekspartneren har psykisk voldelige træk, og den økonomiske vold kan være begyndt allerede, mens parret er sammen. Det kan være, at offeret ikke har haft adgang til fælles penge, eller at krænkeren har skjult penge både for sin ægtefælle og børnene, så den voldsudsatte må gældsætte sig for at få hverdagsøkonomien til at hænge sammen.

På den måde kan voldsudsatte risikere at komme ud af parforholdet med en tung gæld, som trækker lange spor og dyre renter. Det kan også være, at stalkeren har sparet fede pensioner op til sig selv og skjult penge på kistebunden på ægtefælles og børnenes bekostning.

Eksempelvis kan en psykisk og økonomisk voldelig far føle sig i sin gode ret til at straffe sine børns mor for at forlade ham. Måske ser han slet ikke, at straffen også rammer hans egne børn, for i hans verden gør han alt muligt godt for børnene, fordi han eksempelvis giver dem fine gaver.

Det kan også være stalkeren, der ikke vil betale børnebidrag eller finde en økonomisk løsning, hvis børnene går på privatskole. I den situation risikerer den økonomisk stalkede forælder at stå med stakkevis af regninger og ubetalte girokort. Den økonomisk stalkende forælder nægter ganske enkelt at tage ansvar for ’rugbrødsregningerne’.

Dertil kommer, at den økonomiske stalking kan koste den voldsudsatte dyrt i advokatregninger. Stalkeren kan også bagtale den anden forælder i banken eller hos myndighederne. Ikke sjældent står ofrene tilbage mutters alene med manglende økonomisk overblik og det fulde ansvar for børnene. Med til denne farlige cocktail hører, at mange af disse ofre for økonomisk stalking også er stressede og nedbrudte efter i årevis at have levet med psykisk vold og et økonomisk pres.

Som mennesker har vi brug for en base, og det kræver, at vi har et trygt, økonomisk fundament. Når den kontrollerende og stalkende partner rammer sit offer på pengepungen, slår det utroligt hårdt og kan i værste fald resultere i, at den voldsramte går ned med stress, bliver sygemeldt, mister kontakten til arbejdsmarkedet og ryger ud af dagpengesystemet. På den måde kan den voldsudsatte i værste fald blive handlingslammet, udvikle undgåelsesadfærd, fordi regningerne hober sig op og ende i et usynligt gældsfængsel på kontanthjælp.

Indlægget er bragt i Politiken den 1. september 2021