Anne-Mette Barfod og psykolog Signe M. Hegestand har skrevet dette debatindlæg, som har været bragt i dagbladet Politiken.

HAN BRUGER SIN RIGDOM, MAGT OG INDFLYDELSE TIL AT PRESSE MODERENN TIL SINE FEM BØRN ØKONOMISK

Hun er alene med fem børn. Hun har ikke penge til at fejre jul. Hendes mor støtter hendes eksmand, og sagen om fastsættelse af børnebidrag har ligget stille i Familieretshuset i snart 9 måneder. Eksmanden bor i en stor villa ned til vandet med sin nye kæreste og fører sig frem i en dyr sportsvogn

22. december 2022

”Min konto er overtrukket, og jeg har ikke råd til at købe julegaver til mine børn. Heldigvis er vi inviteret til juleaften hos min bror, så vi kan få julemad og holde noget, der minder om en almindelig juleaften.”

Sådan lyder det fra Ida, som gerne vil være anonym. Hun står lige nu i en svær økonomisk situation, efter at hendes partner gennem mange år har forladt hende og deres fem fælles børn. Han havde fået nok, og med disse ord traf han beslutningen om at gå. Det skete 14 dage efter, at familiens yngste var kommet til verden.

Ida og hendes ekspartner har aldrig været gift, for det ville han ikke, fortæller hun, og hun har taget sig af de fem børn, mens han har fokuseret på sin karriere og på at opbygge en større formue i sine firmaer og ejendomme. De penge har Ida ingen adgang til. Den store formue tilhører ham, fordi de ikke har været gift.

”Min advokat forsøger at søge noget kompensation for alle de år, hvor jeg har haft det fulde ansvar for hjem og børn, idet min store arbejdsindsats reelt har gjort det muligt for ham at skabe en stor forretnings som selvstændig. Derfor håber jeg, at jeg ad den vej kan få adgang til en del af de mange penge, der er i hans pengetank.”

Succesrig jetsetter
Idas eksmand er ikke hr. Hvem-som-helst. Han har rige venner, færdes blandt kendte jet-settere og er vant til at tjene store penge og køre i biler til flere millioner. Det giver ham ifølge Ida en magt, da mange mennesker fra deres tidligere fælles bekendtskabs- og vennekreds på forskellig vis er i lommen på ham rent økonomisk. De danser omkring ham, som var han en guldkalv.

”Mange af de fælles venner, vi har haft, arbejder på forskellig vis for ham. Efter at han er flyttet ud af vores fælles hjem, har de valgt hans side. Det har betydet, at jeg står meget alene i dag med ansvaret for mine børn. Jeg har et par gode veninder og mine brødre, og ellers har jeg mistet hele bekendtskabskredsen i et hug.”

Selv om Idas ekspartner er far til deres fem børn, føler han sig ikke på nogen måde ansvarlig for at sikre, at der er penge, så de kan få mad på bordet eller i det hele taget leve og eksistere.

”Han har løbende indbetalt nogle penge til os, men det er tilfældigt, hvor mange han sætter ind, og her i julemåneden har jeg fået så lidt, at det for mig er utroligt stressende ikke at kunne købe mad til børnene. Jeg betaler alle udgifterne også til huset, efter at han er flyttet. Selv om huset er fint, hænger min økonomi slet ikke sammen, fordi Familieretshuset ikke fastsætter et børnebidrag. Jeg talte med Familieretshuset så sent som i sidste uge, og de sagde, at der kan gå et helt år, før de fastsætter børnebidrag, fordi det tager tid at belyse sagen, eftersom han er selvstændig. Deres råd til mig var at gå i banken, men det råd kan jeg ikke bruge til noget. Jeg kan nemlig ikke stille sikkerhed i huset uden hans samtykke, og så vil banken ikke låne mig penge. Familieretshuset ignorerer min advokats henvendelser og det faktum, at jeg står alene med fem børn uden økonomisk sikkerhed og tryghed for børnene.”

Han siger, at han ingen penge har
Indtil videre har Ida brugt omkring 100.000 kroner til advokat, fordi hun har måttet kæmpe for at få fastsat et børnebidrag og samtidig har hendes ekspartner startet en samværssag, fordi børnene ikke vil se ham. Dertil kommer stribevis af andre juridiske stridigheder:

”Mine børns far siger, at han ingen penge har, og Familieretshuset kan tilsyneladende ikke gennemskue hans økonomi. Som selvstændig bestemmer han i praksis selv, hvor stort et beløb, han udbetaler til sig selv i løn. Han er virkelig god til at jonglere med tallene, så han overfor Familieretshuset kan fremvise nogle meget magre lønsedler. På den måde ser det på papiret ud som om, han ikke har råd til at betale et ordentligt børnebidrag til vores børn. Virkeligheden er, at han sandsynligvis uden problemer kunne udbetale en årsløn på flere millioner kroner til sig selv. Han gør det bare ikke, for så skal han også betale mere i skat.”

Bruger økonomien som pressionsmiddel
”Mine børns far står meget stærkt økonomisk, og den styrke bruger han til at presse mig. Jeg har aldrig oplevet ham som nogen nærværende og kærlig far, og børnene er utrygge ved ham. Hans vrede er letantændelig, og hvis børnene ikke gør præcis, som han forlanger, falder hammeren. Han har blandt andet overvåget, hvor meget en af vores sønner bevæger sig, og om han får så meget motion, som hans far befaler. Han har overvåget vores søns via en app på hans telefon”, fortæller Ida. I dag ønsker de fire ældste børn ikke at se deres far, men han opsøger dem til sportsaktiviteter, hvor han dukker uanmeldt op.

”Det har betydet, at en af vores drenge overvejer at stoppe til fodbold. Han oplever det som grænseoverskridende, at hans far mod hans vilje dukker op blandt andet i fodboldklubben.”

Problemet er ifølge Ida, at faderen til hendes børn tror, at han kan købe alt for penge:

”Han bruger økonomien i et forsøg til at presse mig. Hvis ikke jeg presser børnene til at se ham, skal jeg ikke regne med at få mad på bordet. På den måde handler han som om, børn kan købes for penge, og der er ingen hjælp af hente hos myndigheder eller banker.”

Ida fortæller, at børnene i dag siger, at hverdagen er bedre, efter at deres far er flyttet, og at hvis han kom tilbage, ville de ikke bo i huset mere:

”Nu skal vi ikke gå og have ondt i maven over, om børnene kommer til at gøre noget forkert eller være bange for, om han synes, at de er blevet lidt for tykke. Jeg oplever ingen empati fra hans side i forhold til børnene, og hvis de er syge, er hans største bekymring, om de skal komme til at smitte ham, for han har ikke tid til at ligge i sengen.”

Psykisk voldelig adfærd
Samlivet med børnenes far har aldrig været en dans på roser, og Ida er ansat i hans firma. Under barslen har hun ikke fået løn, men har måttet nøjes med barselsdagpenge.

”Min barsel er netop slut, og jeg er bange for, at han vil fyre mig, så jeg slet ingen penge tjener og ender på dagpenge. På den måde er min situation virkelig svær. Jeg har samtidig ikke ret meget psykologisk overskud til andet end at sørge for børnene. I vores mange år sammen har han været nedladende overfor mig og har kørt totalt solo. Han er taget på rejser og på ture i byen, mens jeg har skiftet bleer og passet børn, og jeg har været så nedkørt, at jeg ikke har haft personligt overskud til at handle. Hvis jeg har været ked af det, har han slet ikke taget mig alvorligt. På den måde har han altid været selvoptaget og ubehagelig overfor mig. Både børnene og jeg er kommet i anden række.”

Min mor har valgt hans parti
Idas mor har mange gange foreslået Ida og komme ud af forholdet, fordi han ikke var god hverken mod Ida eller børnene. Men nu, hvor faderen til hendes fem børnebørn er flyttet ud af det fælles hus, har piben fået en anden lyd:

”Min mor er vendt 180 grader og står på min ekspartners side. Hun synes, at det er synd for min eks, at børnene ikke vil se ham. Hun siger til mig, at hun har kendt ham i mange år, så derfor føler hun sig i sin gode ret til at være fortrolig med ham.”

Ida fortæller, at hendes mor taler med ekspartneren flere gange om ugen, og at de også ses til middag på moderens adresse:

”Sammen med ham forsøger min mor at presse mig økonomisk til at udlevere børnene mod deres vilje. Når han påstår, at han vil betale mere i børnebidrag, hvis han ser børnene, hænger det jo slet ikke sammen med, at han i Familieretshuset fortæller, at han ikke har råd til at betale mere til børnene. Det grundlæggende problem er imidlertid, at jeg ikke kan få over mit hjerte at presse børnene til at se ham, når de er så utrygge ved ham. Familieretshuset har da heller ikke fastsat samvær overhovedet. Lige nu frygter jeg dog, at Familieretshuset vil fastsætte samvær med vores yngste, som slet ikke kender ham. Det bekymrer mig meget, ligesom det bekymrer mig, at han nu kræver, at Familieretten skal tage stilling til den yngstes og de to næstyngste børns samvær med ham. Det har han fået medhold i. Det er dybt rystende.”

Derfor gik Ida ikke bare
Det vil sikkert være vanskeligt for mange at forstå, at Ida ikke bare er gået for mange år siden:

”Det skyldes, at jeg har håbet på, at vi kunne få livet sammen til at fungere. Men det skyldes også, at jeg har set for mig, at livet alene med fem børn og med ham som modspiller ville blive meget op ad bakke. Det viser sig nu, at mit værste mareridt er blevet til virkelighed. Selv om vi stadig har et sted at bo, og jeg bor relativt billig i vores fælles hus, vil han nu have huset solgt – og så ryger børnene og jeg på gaden. Selv om jeg lykkeligvis ejer halvdelen af huset, bliver der ikke penge til ret meget. Det skyldes, at jeg kan forvente at få nogle meget store advokatregninger. På den måde står jeg i en utroligt svær og fastlåst situation.”

Ida håber, at reglerne i forbindelse med skilsmisse og bodeling på et tidspunkt vil blive moderniserede:

”Der er ikke noget økonomisk sikkerhedsnet, når vi ikke har været gift, men der er jo så mange, der lever i papirløse ægteskaber i dag. Derfor virker det helt urimeligt, at han løber med hele formuen efter et samliv, som har strakt sig over med end 20 år med fem fælles børn.”

Ida vil gerne være anonym, og derfor er navnet ændret. Hvis du også gerne vil dele din historie om psykisk vold eller økonomisk vold med andre, er du velkommen til at sende en mail til Powerkvinderne. Vi garanterer også dig 100 procents anonymitet.