Det siger forskningen om økonomisk vold

Økonomisk partnervold kan sætte spor længe efter, at forholdet er slut. En gennemgang af international forskning viser, at volden kan påvirke langt mere end økonomien og få følger for både helbred, familieliv. Vejen tilbage til et trygt liv kan være stejlt op ad bakke

I min bog Økonomisk partnervold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel skriver jeg, at økonomisk vold ikke kun rammer bankkontoen. Den rammer hele mennesket. Jeg beskriver blandt andet, hvordan gæld og langvarig økonomisk utryghed kan føre til stress, angst, depression, søvnproblemer og en øget risiko for både fysisk sygdom og selvmord. Samtidig kan økonomisk afhængighed gøre det næsten umuligt at forlade en voldelig partner og skabe et nyt liv.

Det billede bliver understøttet af en gennemgang af international forskning, som blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health i 2022: Examining the impact of economic abuse on survivors of intimate partner violence: a scoping review.

Fire amerikanske forskere har samlet resultaterne fra 35 internationale studier for at undersøge, hvilke følger økonomisk partnervold kan få for de mennesker, der udsættes for den.

Gennemgangen viser, at økonomisk partnervold kan få alvorlige konsekvenser, som rækker langt ud over økonomien. Forskningen finder en sammenhæng med blandt andet depression, angst, PTSD, dårligere fysisk helbred, lavere livskvalitet og udfordringer i relationen mellem forældre og børn. Samtidig peger forskerne på, at fagpersoner, som møder voldsudsatte i deres arbejde, har brug for større viden om økonomisk partnervold, hvis de skal kunne yde den rette hjælp.

Økonomisk vold handler om magt
Den voldelige partner bruger økonomien til at få magt over sin partner og begrænse partnerens frihed. Når den voldsudsatte mister råderetten over sin egen økonomi, bliver det sværere at træffe sine egne valg. Det kan være vanskeligt at flytte, forsørge sine børn eller forestille sig et liv uden den partner, der udøver volden.

Forskerne peger på tre former for økonomisk partnervold:

• Kontrol over økonomien. Den voldelige partner bestemmer over løn, bankkonti og daglige udgifter eller kræver at få indsigt i alle køb.
  
  
• Økonomisk udnyttelse. Den voldelige partner stifter gæld i partnerens navn, misbruger kreditkort, overtager værdier eller tømmer fælles konti.
  
  
• Sabotage af arbejde og uddannelse. Den voldelige partner modarbejder sin partners mulighed for at få eller passe et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Dermed bliver det sværere at blive økonomisk selvstændig.

Forskerne understreger, at de tre former for økonomisk vold kan optræde samtidig og forstærke hinanden. På den måde kan den økonomiske vold udvikle sig til et mønster, hvor den voldelige partner bruger flere former for kontrol på én gang.

Mange voldsudsatte bruger flere år på at genopbygge deres økonomi efter et brud. Gæld, ødelagt kreditværdighed og tab af indkomst forsvinder ikke, fordi forholdet slutter.

Konsekvenserne rammer både psyken og kroppen

I min bog beskriver jeg, hvordan gæld og økonomisk utryghed kan sætte sig i kroppen. Mange voldsudsatte lever i årevis - både før og efter bruddet - med en økonomi, de ikke kan overskue, samtidig med at de forsøger at beskytte sig selv og børnene. Når usikkerheden bliver en del af hverdagen, reagerer kroppen, præcis som den gør ved andre former for langvarig belastning.

Den internationale gennemgang viser, at økonomisk partnervold hænger sammen med en markant øget risiko for psykiske problemer. På tværs af de 35 studier fandt forskerne en sammenhæng mellem økonomisk partnervold og blandt andet stress, angst, depression og posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Flere studier viste også, at den økonomiske vold kan påvirke selvværdet, skabe følelser af håbløshed og gøre det sværere at tro på, at livet kan blive anderledes.

Forskerne fandt ikke kun konsekvenser for den psykiske sundhed. Økonomisk partnervold hænger også sammen med dårligere fysisk helbred. Flere voldsudsatte beskriver ifølge forskerne kroniske smerter, dårlig søvn og et generelt dårligere helbred end personer, der ikke har været udsat for økonomisk vold. Samtidig peger flere studier på, at den økonomiske vold i sig selv kan forværre følgerne af fysisk, psykisk, seksuel vold og andre former for vold.

Samtidig understreger forskerne, at økonomisk partnervold sjældent står alene. Mange voldsudsatte oplever flere former for vold på én gang. Det gør det vanskeligt at afgøre præcist, hvilke følger den økonomiske vold har isoleret set. Alligevel viser gennemgangen, at økonomisk partnervold også har en selvstændig betydning. Flere studier fandt en sammenhæng mellem økonomisk vold og dårligere trivsel, selv når forskerne tog højde for andre former for partnervold.

Økonomisk vold rammer også børnene

I min bog beskriver jeg, hvordan økonomisk vold kan præge hele familien. Når den voldelige partner kontrollerer økonomien, rammer det ikke kun den voksne, der udsættes for volden. Børnene mærker også konsekvenserne, når der mangler penge til nødvendige ting, eller når konflikter om økonomi fylder hverdagen. Den internationale gennemgang peger i samme retning.

Flere studier viser, at økonomisk partnervold kan påvirke familielivet. Forskerne fandt en sammenhæng mellem økonomisk partnervold og udfordringer i relationen mellem forældre og børn. De peger samtidig på, at den økonomiske vold kan påvirke forældrenes trivsel og overskud i hverdagen.

Det skyldes, at økonomisk kontrol, gæld og usikkerhed gør det sværere at skabe stabile rammer for familien. Når den voldsudsatte samtidig kæmper med stress, angst eller andre følger af volden, kan det påvirke relationen til børnene. 

Fagpersoner skal kunne genkende økonomisk partnervold

Forskerne nøjes ikke med at beskrive konsekvenserne af økonomisk partnervold. De peger også på, at mange voldsudsatte risikerer ikke at få den rette hjælp, hvis fagpersoner overser den økonomiske vold eller opfatter den som et privat problem.

Ifølge forskerne har socialrådgivere, læger, sygeplejersker, psykologer, politi, jurister og medarbejdere på krisecentre brug for større viden om økonomisk partnervold. Når de forstår, hvordan økonomien kan blive brugt som et magtmiddel, får de også lettere ved at stille de rigtige spørgsmål og tilbyde den rette hjælp.

Samtidig peger forskerne på, at også fagpersoner skal være opmærksomme på, at økonomisk partnervold ofte optræder sammen med andre former for vold. Hvis fagpersoner kun spørger ind til fysisk eller psykisk vold, risikerer de at overse en væsentlig del af den kontrol, som den voldsudsatte lever med. Dermed kan de risikere at undervurdere, hvor svært det kan være at bryde ud af forholdet.

Det er en pointe, jeg ofte møder i mit arbejde med voldsudsatte. Mange fortæller, at omgivelserne har svært ved at forstå, hvorfor de ikke "bare går". Men når en voldelig partner har kontrol over økonomien, boligen, gælden eller indkomsten, er det langt sværere at skabe et nyt liv. 

Den internationale gennemgang dokumenterer, at økonomisk partnervold har konsekvenser, som rækker ind i både sundhedsvæsenet, retssystemet og den sociale indsats. Derfor har samfundet brug for fagpersoner, der kan genkende voldsformen, samarbejde på tværs af sektorer og reagere på den. Det er en forudsætning for, at flere voldsudsatte kan få den hjælp, de har brug for.

Anne-Mette Barfod er cand.polit., strategisk rådgiver, forfatter og stifter af Powerkvinderne. Siden 2015 har hun arbejdet med psykisk vold, og i 2022 etablerede hun Pengevold.dk – Danmarks første oplysningssite om økonomisk partnervold. I 2025 udgav hun bogen Økonomisk partnervold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel.

Hun holder kurser og foredrag og medvirker jævnligt i podcasts, radio og avisinterviews om blandt andet psykisk og økonomisk partnervold, manipulation, magt, køn, bias og strategisk kommunikation.