Økonomisk partnervold er, når din partner kontrollerer, begrænser eller misbruger din adgang til penge, økonomi eller ressourcer. Det kan ske gennem gældsætning, overvågning af forbrug, økonomisk straf, tilbageholdelse af midler eller ved at forhindre dig i at tjene dine egen penge.
Af Anne-Mette Barfod
Økonomisk vold kan være svær at opdage, fordi den ofte gemmer sig i hverdagens aftaler om penge, budgetter og ansvar.
Den starter sjældent som vold, men som “hjælp”, “omsorg” eller en praktisk løsning, der på overfladen giver mening. Det kan være, at din partner tager ansvar for økonomien, så du gradvist mister indblik.
Over tid ændrer dynamikken sig, og langsomt bliver økonomien ikke længere noget, I styrer sammen – men noget din partner bruger til at styre dig. Vi har allesammen brug for penge for at leve, og hvis din partner begrænser din adgang til penge, risikerer du at blive økonomisk afhængig. Det kan gøre det ekstra svært at bryde fri af en voldelig relation.
Økonomisk vold står sjældent alene. Den indgår ofte i et større mønster – typisk i kombination med andre former for vold. Målet er ikke pengene i sig selv, men at opnå magt over et andet menneskes tanker, adfærd, valg og muligheder. Når økonomien først bliver en del af volden, bliver det endnu sværere at sige fra, fordi den er vævet ind i hele livet.
Selvom både kvinder og mænd kan blive udsat, er økonomisk vold ofte kønnet. I mange familier er det traditionelt manden, der tjener mest, har størst økonomisk råderum og styrer budgetter, opsparing, realkreditlån og fælles beslutninger. Denne ubalance kan gøre det lettere for en partner at tage kontrollen – og sværere for den anden at mærke, at grænsen er blevet overskredet.
Nedenfor finder du nogle af de mest almindelige former for økonomisk vold – både de tydelige og de helt skjulte – som mange først genkender, når de ser dem beskrevet i ord:
Din partner beskylder dig for at være økonomisk uansvarlig: Din partner kan fremstille dig som den, der ikke har styr på økonomien – også selvom det ikke passer. Det kan være små kommentarer om dine køb, kritik af dine prioriteringer eller påstande om, at du “ikke kan håndtere penge”. I begyndelsen kan det lyde som bekymring, men med tiden bliver det en fast fortælling, der underminerer din selvtillid. Det stopper ofte ikke dér. Nogle voldsudøvere fortæller også bankrådgiveren, fælles venner, familie eller andre omkring jer, at du er økonomisk uansvarlig. Når den fortælling bliver gentaget nok gange, begynder den at leve sit eget liv som et gennemgående narrativ, der får dig til at fremstå som problemet – også i andres øjne. Det skaber skam og tvivl, samtidig med at det giver din partner endnu et argument for at tage kontrollen over økonomien og præsentere sig selv som den "fornuftige" og "ansvarlige" i forholdet.
Din partner isolerer dig fra familie og venner: Din partner kan skabe afstand mellem dig og dem, der normalt ville støtte dig. Det kan ske gennem bagtalelse, halve sandheder, konflikter eller små kommentarer, som kan få dine nærmeste til at tro, at du er økonomisk uansvarlig, mens din partner knokler for at få økonomien til at hænge sammen. Hvis din partner isolerer dig og måske overtager dine relationer, kan du over tid stå mere og mere alene, fordi han eller hun får dig til at tvivle på, om du overhovedet kan regne med andre. Isolationen gør det sværere at få følelsesmæssig og økonomisk hjælp – og svækker dit sikkerhedsnet netop dér, hvor du har allermest brug for det. Når du mister adgang til støtte, bliver du endnu mere sårbar over for økonomisk og andre former for vold.
Din partner påstår, at han eller hun ikke har nogen penge:
Din partner kan gentagne gange fortælle, at han eller hun “ikke har råd”, “har haft uforudsete udgifter” eller “lige står lidt stramt i det”. I begyndelsen kan det lyde troværdigt eller som noget, der bare sker for alle. Men over tid bliver det et mønster, hvor du ender med at betale for alt: mad, regninger, gaver, fælles udgifter eller de ting, din partner selv burde stå for. Nogle voldsudøvere bruger metoden til at undgå økonomisk ansvar, andre som en strategisk manøvre for at få dig til at finansiere hverdagen. Resultatet er det samme: dine penge forsvinder hurtigere, end de burde, mens din partners økonomi forbliver ukendt – eller langt bedre end påstået. Og når du først står med alle udgifterne, bliver det sværere både at spare op, sige fra og forlade forholdet.
Din partner misbruger din selvstændige virksomhed: Hvis du er selvstændig, kan din partner bruge din virksomhed som endnu et sted at udøve magt og kontrol. Det kan være, at han eller hun sælger varer eller ydelser uden at levere dem, lover rabatter, laver uautoriserede aftaler eller direkte tager imod betaling, som aldrig når virksomheden. Selv små handlinger kan få store konsekvenser, fordi det i sidste ende er dig, der hæfter over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder. På den måde bliver din egen virksomhed, som skulle give dig frihed og selvstændighed, til endnu et redskab for kontrol, hvor du står tilbage med ansvaret, risikoen og regningen.

EFTERVOLD: Volden kan fortsætte i mange år efter bruddet, hvor du kan døje med gæld, retssager, inkassoskrivelser, fogedretten, lønindeholdelse, stress, angst og PTSD
Økonomisk vold stopper ikke nødvendigvis, når forholdet gør. For mange fortsætter volden i en ny form, hvor din tidligere partner stadig forsøger at fastholde kontrollen. Det kan ske ved at nægte at sælge jeres fælles bolig og stoppe faste betalinger til husleje, daginstitution m.v. Det kan også være ved at trække bodelingen i langdrag eller skabe konflikter, der forhindrer dig i at komme videre - og måske koster dig dyrt i advokatregninger.
Nogle økonomisk voldelige ekspartnere manipulerer med myndigheder, bankrådgivere, ejendomsmæglere, bobestyrere, advokater eller realkreditinstitutter – ofte på måder, der skaber usikkerhed, økonomisk pres og nye barrierer for dig. Volden kan også blive ført videre gennem familie og venner, som din tidligere partner får til at tage parti eller tvivle på din troværdighed. Det kan ske ved, at han eller hun charmerer sig ind på dine nærmeste ved at være hjælpsom, overbevisende, charmerende og tilforladelig.
Nogle voldsudsatte oplever også, at ekspartneren anlægger retssager eller trækker dem igennem langvarige forløb i familieretten – ikke for at finde løsninger, men for at fastholde magt, udmatte, straffe eller holde konflikten i live. På den måde kan volden fortsætte, selvom forholdet er slut.
Konsekvenserne er ikke kun økonomiske. Mange voldsudsatte oplever stress, angst, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, panikreaktioner eller symptomer på PTSD. Nogle må sygemeldes fra arbejde eller trække sig fra sociale fællesskaber, fordi belastningen bliver for stor.
Hvis du samtidig kæmper med gæld, kan presset blive endnu tungere: Rykkere, inkassoskrivelser, indkaldelser til fogedretten og trusler om udlæg eller lønindeholdelse kan blive en del af hverdagen. Denne form for eftervold rammer både helbred, økonomi, tryghed og fremtid – og er en af de mest belastende former for vold, mange står helt alene med.

– Mahatma Gandhi
Indiens frihedskæmper, Mahatma Gandhi (1869–1948), mente, at fattigdom ikke kun handler om mangel på penge, men om tab af værdighed, muligheder, sikkerhed og frihed – alt det, som gør et menneske sårbart og let at kontrollere.
Gandhi er en af verdenshistoriens mest indflydelsesrige fortalere for ikke-vold. Han viede sit liv til kampen for frihed, selvbestemmelse og retfærdighed. Hans pointe om fattigdom som en form for vold er lige så relevant i dag:
Økonomisk utryghed rammer både kroppen, psyken og et menneskes muligheder – præcis som økonomisk vold i nære relationer gør.