Hvad er økonomisk vold?

Økonomisk vold opstår ofte stille og gradvist. Den kan begynde med, at din partner overtager ansvaret for jeres pengesager, måske med en kommentar om, at du ikke er så god til økonomi. Senere kan det udvikle sig til, at du mister indblik i økonomien, opbygger gæld og mister muligheden for at tjene og råde over dine egne penge. Økonomisk vold stopper ikke nødvendigvis efter et brud og kan efterlade den voldsudsatte med gæld og konsekvenser, der varer i årevis.

Af Anne-Mette Barfod

Økonomisk vold kan være svær at opdage, fordi den ofte gemmer sig i hverdagens aftaler om penge, budgetter og ansvar.

Den starter sjældent som vold, men som “hjælp”, “omsorg” eller en praktisk løsning, der på overfladen giver mening. Det kan være, at din partner tager ansvar for økonomien, så du gradvist mister indblik.

Over tid ændrer dynamikken sig, og langsomt bliver økonomien ikke længere noget, I styrer sammen – men noget din partner bruger til at styre dig. Vi har allesammen brug for penge for at leve, og hvis din partner begrænser din adgang til penge, risikerer du at blive økonomisk afhængig. Det kan gøre det ekstra svært at bryde fri af en voldelig relation.

Økonomisk vold står sjældent alene. Den indgår ofte i et større mønster – typisk i kombination med andre former for vold. Målet er ikke pengene i sig selv, men at opnå magt over et andet menneskes tanker, adfærd, valg og muligheder. Når økonomien først bliver en del af volden, bliver det endnu sværere at sige fra, fordi den er vævet ind i hele livet.

Selvom både kvinder og mænd kan blive udsat, er økonomisk vold ofte kønnet. I mange familier er det traditionelt manden, der tjener mest, har størst økonomisk råderum og styrer budgetter, opsparing, realkreditlån og fælles beslutninger. Denne ubalance kan gøre det lettere for en partner at tage kontrollen – og sværere for den anden at mærke, at grænsen er blevet overskredet.

Nedenfor finder du nogle af de mest almindelige former for økonomisk vold – både de tydelige og de helt skjulte – som mange først genkender, når de ser dem beskrevet i ord:

1. Din partner bestemmer over pengene: Din partner kan gradvist begynde at tage styringen over økonomien. Det kan starte med "hjælp" til budgettet, men med tiden kan det udvikle sig til krav om at se dine kvitteringer, få adgang til din netbank eller kommentere, hvad du køber. Måske inddrager din partner dit betalingskort, når der er konflikt, eller får dig til at føle, at du skal forsvare helt almindelige indkøb. Langsomt kan du miste følelsen af, at du har overblik over din økonomi. 
   
   

2. Din partner beskylder dig for at være økonomisk uansvarlig: Din partner kan fremstille dig som den, der ikke har styr på økonomien – også selvom det ikke passer. Det kan være små kommentarer om dine køb, kritik af dine prioriteringer eller påstande om, at du “ikke kan håndtere penge”. I begyndelsen kan det lyde som bekymring, men med tiden bliver det en fast fortælling, der underminerer din selvtillid. Det stopper ofte ikke dér. Nogle voldsudøvere fortæller også bankrådgiveren, fælles venner, familie eller andre omkring jer, at du er økonomisk uansvarlig. Når den fortælling bliver gentaget nok gange, begynder den at leve sit eget liv som et gennemgående narrativ, der får dig til at fremstå som problemet – også i andres øjne. Det skaber skam og tvivl, samtidig med at det giver din partner endnu et argument for at tage kontrollen over økonomien og præsentere sig selv som den "fornuftige" og "ansvarlige" i forholdet.
   
   

3. Din partner presser dig ud i gæld: Din partner kan få dig til at bære økonomiske risici, du aldrig selv ville have valgt. Det kan være ved at presse dig til at optage lån, købe ting i dit navn eller stå som økonomisk ansvarlig for projekter, der primært gavner ham eller hende. Men det kan også ske i det skjulte. Nogle voldsudsatte oplever, at deres partner misbruger deres MitID, åbner deres post, ændrer adgangskoder eller optager lån i deres navn uden deres viden. Først senere – ofte efter et brud – opdager de gælden og konsekvenserne. Gæld skaber ikke kun økonomisk utryghed; den binder dig følelsesmæssigt og praktisk til økonomisk aftaler, du aldrig selv har indgået - eller som du har følt dig presset til at indgå. 
   
   
4. Din partner forhindrer dig i at tjene penge: Økonomisk vold kan også handle om at gøre det svært for dig at fastholde et job eller gennemføre en uddannelse. Din partner kan skabe konflikter, når du skal ud ad døren, ringe gentagne gange i arbejdstiden, kritisere dine arbejdstider eller få dig til at føle, at du svigter hjemmet, når du arbejder. Der er også eksempler på voldsudøvere, som holder deres partner vågen om natten, så han eller hun har svært ved at hænge sammen på jobbet. Over tid kan det blive næsten umuligt at tjene dine egne penge. Uden indtægt øges afhængigheden – og friheden mindskes.
   
   
5. Din partner bruger penge som straf eller belønning: Penge kan blive et middel til at styre stemningen hjemme. Du kan opleve, at madbudgettet ændres efter konflikter, at penge holdes tilbage, når du sætter grænser, eller at økonomisk støtte gives som “belønning”, når du gør, som din partner ønsker. På den måde bliver økonomien et styringsredskab, hvor du hele tiden forsøger at undgå de økonomiske konsekvenser af konflikter.
   
   
6. Din partner skjuler sin egen økonomi: Det kan også være, at din partner holder sine egne penge skjult – opsparing, konti, investeringer – mens du forventes at være helt åben. Måske får du at vide, at der “ikke er penge”, selvom han eller hun selv har midler, du aldrig har hørt om. Den skæve gennemsigtighed skaber utryghed og gør det svært for dig at kende jeres reelle økonomiske situation.
   
   
7. Din partner overlader ansvaret for børn og hjem til dig: Din partner kan langsomt lade ansvaret for hverdagen glide over på dine skuldre. Det kan begynde med små ting, men udvikle sig til, at du står med alt: børnene, husholdningen, planlægningen, indkøbene og de mentale to-do-lister, der aldrig ender. Når du bærer hele ansvaret derhjemme, bliver der mindre tid, energi og mulighed for at fokusere på dit arbejde og din indtjening. Mange ender med at gå ned i tid eller sige nej til muligheder – og det skaber en økonomisk afhængighed, der kan vare i mange år - og også ramme dine indbetalinger til pension, så du må suge på lappen, når du forlader arbejdsmarkedet.
   
   

8. Din partner isolerer dig fra familie og venner: Din partner kan skabe afstand mellem dig og dem, der normalt ville støtte dig. Det kan ske gennem bagtalelse, halve sandheder, konflikter eller små kommentarer, som kan få dine nærmeste til at tro, at du er økonomisk uansvarlig, mens din partner knokler for at få økonomien til at hænge sammen. Hvis din partner isolerer dig og måske overtager dine relationer, kan du over tid stå mere og mere alene, fordi han eller hun får dig til at tvivle på, om du overhovedet kan regne med andre. Isolationen gør det sværere at få følelsesmæssig og økonomisk hjælp – og svækker dit sikkerhedsnet netop dér, hvor du har allermest brug for det. Når du mister adgang til støtte, bliver du endnu mere sårbar over for økonomisk og andre former for vold.
   
   

9. Din partner påstår, at han eller hun ikke har nogen penge:

   Din partner kan gentagne gange fortælle, at han eller hun “ikke har råd”, “har haft uforudsete udgifter” eller “lige står lidt stramt i det”. I begyndelsen kan det lyde troværdigt eller som noget, der bare sker for alle. Men over tid bliver det et mønster, hvor du ender med at betale for alt: mad, regninger, gaver, fælles udgifter eller de ting, din partner selv burde stå for. Nogle voldsudøvere bruger metoden til at undgå økonomisk ansvar, andre som en strategisk manøvre for at få dig til at finansiere hverdagen. Resultatet er det samme: dine penge forsvinder hurtigere, end de burde, mens din partners økonomi forbliver ukendt – eller langt bedre end påstået. Og når du først står med alle udgifterne, bliver det sværere både at spare op, sige fra og forlade forholdet.
   
   

10. Din partner misbruger din selvstændige virksomhed: Hvis du er selvstændig, kan din partner bruge din virksomhed som endnu et sted at udøve magt og kontrol. Det kan være, at han eller hun sælger varer eller ydelser uden at levere dem, lover rabatter, laver uautoriserede aftaler eller direkte tager imod betaling, som aldrig når virksomheden. Selv små handlinger kan få store konsekvenser, fordi det i sidste ende er dig, der hæfter over for kunder, samarbejdspartnere og myndigheder. På den måde bliver din egen virksomhed, som skulle give dig frihed og selvstændighed, til endnu et redskab for kontrol, hvor du står tilbage med ansvaret, risikoen og regningen.