Partnervold er et samfundsansvar
Forfatter og økonom, Anne-Mette Barfod, tilbyder personlig rådgivning til dig, der er udsat for psykisk og økonomisk partnervold - og rådgivning til organisationer og fagprofessionelle, som gerne vil styrke indsatsen mod økonomisk og andre former for partnervold.
Psykisk og økonomisk partnervold foregår ikke i et tomrum
Vi taler ofte om partnervold, som om den kun udspiller sig mellem to mennesker i et parforhold. I virkeligheden står den voldsudsatte midt i et kompliceret net af mennesker, systemer og organisationer, hvis reaktioner kan være afgørende for, om han eller hun formår at bryde fri af volden - eller fastholdes i den voldelige relation
Alt for ofte bliver voldsudsatte mødt med spørgsmålet: "Hvorfor går du ikke bare?" For mennesker, som ikke har voldsfaglig viden, kan det være svært at forstå, hvad der kan få den voldsudsatte til at blive i en skadelig relation. Det kan der imidlertid være mange grunde til.
Det kan være pengemangel og gæld, men det kan også være frygten for at miste livet og børnene. Og det kan være bekymringer for ikke at kunne klare sig, fordi volden er så nedbrydende både psykisk og fysisk, at det er meget nemt at miste troen på sig selv og sin egen dømmekraft. Alt for mange voldsudsatte oplever, stress, angst og PTSD - og det kan gå ud over arbejdsevnen, indtjeningen og mulighederne for at skabe et nyt liv.
Den voldsudsattes med- og modspillere
Partnervold foregår ikke i et tomrum. Den voldsudsatte møder typisk mange aktører – ofte samtidig. Hver af dem kan enten bidrage til beskyttelse, stabilitet og afklaring eller utilsigtet forstærke voldens konsekvenser.
Når voldsudsatte rækker ud efter hjælp, er de ofte allerede økonomisk, psykisk og socialt pressede. Som samfund har vi et fælles ansvar for ikke at møde dem med mistillid, neutralitet eller krav om forsoning og samarbejde med den partner, som aktiverer deres frygt - og i værste fald retraumatiserer dem.
Der er mange mennesker, som har betydning for, om den voldsudsatte kan komme fri af volden og videre i livet:
1. Familie, venner og netværk
Nære relationer spiller en central rolle, og ofte vil voldsudøveren forsøge at isolere den voldsudsatte fra:
-
Familie og slægtninge
-
Venner og bekendte
-
Naboer, kolleger og lokalsamfund i form af blandt andet boligorganisationer, daginstitutioner, skoler, SFO m.v.
Udsagn som “der er jo to sider af sagen”eller “I må finde en løsning sammen” kan være direkte skadelige. Samtidig oplever mange voldsudsatte, at de bliver isolerede fra deres nærmeste og at voldsudøveren vender mennesker imod dem - selv den nærmeste familie.
2. Den finansielle sektor
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Banker og realkreditinstitutter
-
Inkassobureauer
-
Kviklåns- og kreditvirksomheder
-
Forsikringsselskaber
-
Privat og offentlig gældsrådgivning
Aktører i den finansielle sektor kan enten forværre situationen – eller skabe et reelt vendepunkt. Penge er livsnødvendige, og derfor kan økonomisk partnervold være en eksistentiel trussel.
3. Gæld og inddrivelse
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Gældsstyrelsen
-
Offentlig inddrivelse af gæld
-
Modregning i ydelser og løn
-
Rentetilskrivning og gebyrer
-
Fogedretlige skridt og udlæg
Gæld, der er opstået som følge af økonomisk vold, bliver ofte behandlet som almindelig gæld. Manglende forståelse for voldens dynamikker kan føre til renters rente, gebyrer, udlæg, yderligere pres, utryghed og fastholdelse i økonomisk afhængighed.
4. Arbejdspladsen
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Ledelse og HR
-
Tillidsrepræsentanter
-
Arbejdsmiljørepræsentanter
-
Kollegiale fællesskaber
-
Sygefraværssystemer og fastholdelsesindsatser
Økonomisk og psykisk vold påvirker arbejdsevne og stabilitet. Arbejdspladsen kan være et anker – eller en ekstra belastning, fordi kollegerne måske ikke har kendskab til volden og dermed årsagen til eventuelt nedsat arbejdsindsats.
5. Offentlige myndigheder
Her møder den voldsudsatte ofte:
-
Jobcenter og beskæftigelsessystem
-
Familieafdeling og børnesager
-
Ydelseskontor, boligstøtte og økonomisk hjælp
-
Kommunale sagsbehandlere og socialrådgivere
- Politiet
Myndighedernes forståelse af vold har stor betydning for økonomi, rådighedsbeløb, (u)tryghed, sanktioner og handlemuligheder. Derfor er det nødvendigt, at sagsbehandlere er klædt på til at møde voldsudsatte.
6. Retssystemet
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Familieretshuset
-
Skifteretten
-
Fogedretten
-
Domstole og retsmøder
-
Advokater og juridiske rådgivere
Retssystemet har direkte indflydelse på bodeling, gæld, samvær, bopæl og økonomisk sikkerhed – også længe efter bruddet. En voldelig partner kan finde på at anlægge sager mod den voldsudsatte som styrings- og kontrolværktøj.
7. Sundhedsvæsenet
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Praktiserende læge
-
Akutmodtagelse og skadestue
-
Psykiatri og psykologtilbud
-
Jordemødre og sundhedsplejersker
-
Hospitaler og specialafdelinger
Spørgsmålet er, om tegnene bliver set, forstået og koblet til partnervold. Psykisk og økonomisk vold efterlader som bekendt ingen blå mærker, selvom begge former for vold har alvorlige psykiske og fysiske konsekvenser.
8. Politiet og straffesystemet
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Politiet ved anmeldelse og afhøring
-
Krav om dokumentation og bevis
-
Vurdering af troværdighed
-
Henlæggelser på grund af manglende beviser
-
Risiko for modanmeldelser - og at narrativet bliver vendt på hovedet
Spørgsmålet er, om volden bliver genkendt som vold. Psykisk og økonomisk partnervold er ofte svær at dokumentere, fordi den foregår uden vidner og uden synlige skader. Når volden opfattes som en privat konflikt frem for magt og kontrol, kan det føre til skepsis, henlæggelser og manglende beskyttelse – med alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes sikkerhed.
9. Professionelle rådgivnings- og hjælpefag
Her kan den voldsudsatte møde:
-
Krisecentre
-
Psykologer og terapeuter
-
Advokater og juridiske rådgivere
-
Coaches, mentorer og økonomiske rådgivere
-
Frivillige organisationer
Her er viden om økonomisk partnervold af central betydning, da manglende indsigt kan føre til fejlvurderinger, uhensigtsmæssige løsninger og bodelinger, der trækker ud i årevis.
10. Skattemyndighederne
Her kan den voldsudsatte som selvstændig erhvervsdrivende møde:
-
Skattestyrelsen
-
Opkrævning af skat og moms
-
Kontrolsager og påkrav
-
Lukning eller tvangsophør af virksomhed
-
Personligt hæftende skatte- og momsgæld
For selvstændige kan økonomisk vold true virksomhedens overlevelse. Mister den voldsudsatte adgang til konti, overblik eller påføres gæld, kan manglende betaling af skat og moms føre til, at skattemyndighederne lukker virksomheden – også når restancen er opstået som led i økonomisk vold. Et virksomhedsophør betyder ikke kun tab af indtægt, men også af identitet, fremtidige muligheder og økonomisk handlefrihed. Derfor er det afgørende, at restancer ikke automatisk tolkes som uansvarlighed, men også kan være resultatet af kontrol, sabotage og økonomisk vold.
Voldsudsatte skal ofte navigere i et system af mennesker, myndigheder og organisationer, som på forskellige vis kan gøre det til en udfordring at bevare overblikket i en presset situation.
Systemvold
Når volden fortsætter via systemerne
Systemvold opstår, når en voldelig partner udnytter og manipulerer med myndigheder, banker, retssystem og netværk for at fastholde magt og kontrol over den voldsudsatte – også efter et brud.
En voldsudøver kan fx:
-
manipulere myndigheder ved at fremstå samarbejdsvillig og troværdig - uden at være det.
-
med overbevisning give sin egen version af virkeligheden til sagsbehandlere, politi eller domstole vel vidende, at den ikke er sand.
-
udnytte bank- og inkassosystemer til at påføre den voldsudsatte gæld.
-
trække sager i langdrag fx i familieretssystemet eller i forbindelse med salg af bolig og bodeling for at bevare kontrollen.
-
bruge økonomi, børn eller juridiske processer til at skabe frygt og usikkerhed.
Systemvold forstærkes, når volden opfattes som en ligeværdig konfliktmellem to parter, frem for som et spørgsmål om magt og kontrol. Manglende viden om psykisk og økonomisk vold m.v. kan føre til, at systemer utilsigtet kommer til at støtte den voldelige parts narrativ.
Konsekvensen kan være, at den voldsudsatte mister:
-
økonomisk handlefrihed
- nattesøvn
-
troværdighed
-
adgang til hjælp
- adgang til økonomisk genopretning
-
mulighed for at komme videre med sit liv.
Systemvold er en strukturel udfordring, som kræver viden, tværfaglig forståelse og et bevidst opgør med neutralitet i voldssager.
Eftervold - når volden ikke stopper, men skifter form
Eftervold betegner den vold, som fortsætter eller intensiveres, efter at den voldsudsatte har forladt en voldelig relation.
Mange forestiller sig, at volden ophører, når man går, men for en stor del af de voldsudsatte er bruddet ikke afslutningen på volden. Tværtimod kan kontrollen fortsætte gennem nye kanaler og med andre midler.
Eftervold handler fortsat om magt og kontrol – ikke om en ligeværdig konflikt, Den voldelige part kan bruge økonomi, gæld, fælles forpligtelser, børn eller juridiske processer til at fastholde indflydelse over den voldsudsatte.
Retssager kan trækkes i langdrag, bodeling kan blokeres, og samvær kan bruges som presmiddel.
Samtidig kan den voldelige part forsøge at påvirke myndigheder, banker, arbejdsplads eller netværk ved at fremstå samarbejdsvillig og troværdig, mens den voldsudsatte fremstår presset, udmattet eller usikker.
Eftervold er ofte svær at genkende, fordi den ikke nødvendigvis bryder loven, og fordi den kan ligne almindelige uenigheder eller formelle processer.
Når volden ikke bliver genkendt som vold, risikerer den voldsudsatte at blive mødt med krav om dialog med voldsudøveren. Det kan forstærke kontrollen og gøre det endnu sværere at bryde fri.
Konsekvenserne af eftervold kan være alvorlige og langvarige. Mange voldsudsatte oplever vedvarende stress, angst og udmattelse, som påvirker arbejdsevne, indtjening og mulighed for at skabe et nyt liv. Økonomisk usikkerhed, gæld og frygt for nye angreb kan føre til isolation og handlingslammelse.
For nogle er eftervolden den mest opslidende fase, netop fordi den foregår i det offentlige rum og gennem systemer, som den voldsudsatte er afhængig af. Eftervolden kan også bestå af stalking, digital vold m.v.
Eftervold er derfor ikke kun et privat problem mellem to mennesker. Den kan fortsætte, hvis omgivelser og systemer ikke genkender voldens karakter og utilsigtet kommer til at understøtte den.
At stoppe eftervold kræver viden om magt og kontrol, opgør med forestillingen om den ligeværdige konflikt og en fælles forståelse af, at vold kan fortsætte længe efter, at relationen er brudt - og i yderste konsekvens føre til partnerdrab.
Domestic Abuse Evidence Form
I Storbritannien kan voldsudsatte få en såkaldt 'Domestic Abuse Evidence Form', som dokumenterer, at de er udsat for vold – herunder økonomisk partnervold.
Dokumentet kan bruges på tværs af myndigheder og banker, så den voldsudsatte ikke igen og igen skal bevise og genfortælle sin sag.