Best practices, når vi taler økonomisk vold

Storbritannien ligger langt foran Danmark, når det gælder lovgivning og statslige initiativer mod økonomisk partnervold.
Hvor Danmark endnu mangler klare retningslinjer for banker, skattevæsen og myndigheder, har den britiske regering gjort økonomisk vold til et fælles samfundsansvar, forankret i lovgivningen.

Sådan bekæmper den britiske regering økonomisk partnervold

Storbritannien er det land i Europa, der er længst fremme med at bekæmpe økonomisk vold i nære relationer. Regeringen har gjort økonomisk vold til et officielt og lovfæstet ansvar for staten og udviklet konkrete redskaber, der skal sikre, at offentlige myndigheder og finansielle institutioner møder voldsudsatte med hjælp i stedet for krav.

Den britiske regering har taget afgørende skridt i kampen mod økonomisk partnervold. Mens mange lande stadig betragter økonomisk kontrol som et privat anliggende, har Storbritannien gjort det til et samfundsansvar for staten og dens institutioner.

Med tydelig lovgivning, målrettet uddannelse, tværministerielt samarbejde og konkrete redskaber i hænderne på myndighederne arbejder den britiske regering for, at ingen borger skal miste økonomisk frihed på grund af vold.

Her er en oversigt over de vigtigste tiltag, der tilsammen danner verdens mest omfattende nationale strategi mod økonomisk vold – fra lovgivning og gældshåndtering til støtte, uddannelse og økonomisk genopbygning.

1. Lovgivning: Økonomisk vold er anerkendt

Økonomisk vold er siden vedtagelsen af den såkaldte 'Domestic Abuse Act 2021' blevet anerkendt som en selvstændig form for overgreb – på linje med fysisk, psykisk og seksuel vold. Loven blev indført den 29. april 2021 og gav for første gang i England og Wales en officiel definition af vold i nære relationer, som blandt andet omfatter økonomisk vold.

Loven omfatter både kontrol over penge, gæld, ejendele og adgang til økonomiske ressourcer. Samtidig dækker 'Care Act 2014' økonomisk udnyttelse af sårbare voksne, og 'Serious Crime Act 2015' kriminaliserer kontrollerende adfærd i nære relationer.

Det betyder, at:

økonomisk vold kan indgå som bevis i straffesager
ofre kan få adgang til rådgivning og støtte via staten
myndigheder skal tage hensyn til økonomisk vold i deres sagsbehandling.

2. The Fairness Group: Tværgående samarbejde

I 2016 oprettede den britiske regering 'The Fairness Group' – et samarbejde mellem stat, kommuner, skattevæsen, gældsopkrævere og civilsamfund. Gruppen har til opgave at sikre fair behandling af borgere i gældssager, og at ingen udsatte borgere straffes for gæld, som skyldes økonomisk vold.

Gruppen består af:

HM Revenue and Customs (skattemyndigheden)
Department for Work and Pensions (social- og beskæftigelsesministeriet)
Ministry of Justice (justitsministeriet)
Home Office (indenrigsministeriet)
Citizens Advice (landsdækkende gratis borger- og gældsrådgivning)
StepChange Debt Charity (velgørenhedsorganisation, der yder gratis gældsrådgivning og hjælp til økonomisk stabilitet)

The Fairness Group fungerer som koordinerende enhed for hele regeringens indsats mod økonomisk vold og sikrer, at alle myndigheder arbejder ud fra fælles principper om retfærdighed, empati og social ansvarlighed.

3. Et nationalt værktøj: Economic Abuse Toolkit

Som et af sine vigtigste tiltag har den britiske regering udgivet 'The Economic Abuse Toolkit' – en praktisk vejledning til offentlige medarbejdere. Toolkit’et skal hjælpe myndigheder med at genkende, forstå og støtte mennesker, der lever - eller har levet - under økonomisk kontrol.

Toolkit'et indeholder:

retningslinjer for, hvordan medarbejdere kan opdage tegn på økonomisk vold
samtaleteknikker og screeningsspørgsmål baseret på forskningen 'Scale of Economic Abuse'
forslag til fleksible løsninger, fx betalingspauser, sikker kommunikation og mulighed for at tale gennem en støtteperson
hjælp til at samarbejde med specialiserede rådgivningstjenester.

Toolkit’et er udviklet i samarbejde med Surviving Economic Abuse (SEA) og Money Advice Plus (MAP) – de to førende britiske organisationer på området.

4. Træning i empati og sagsbehandling

Alle offentlige medarbejdere, der håndterer gæld, skat eller ydelser, skal ifølge toolkit’et uddannes i empati, fortrolighed og fleksibilitet. De skal kunne genkende tegn på vold og skabe trygge rammer for, at borgeren kan fortælle sin historie.

Træningen omfatter bl.a.:

at tage samtaler i private rum
at tilbyde alternative kontaktmuligheder (fx brug af kodeord eller sikker adresse)
at give mulighed for at tale gennem en støtteperson,
og at tilpasse procedurerne, så hjælpen ikke skader den udsatte yderligere.

5. Samarbejde med skattemyndighederne

Et af de mest banebrydende elementer i Storbritanniens model er, at skattemyndighederne aktivt deltageri bekæmpelsen af økonomisk vold. De har pligt til at vurdere, om gæld kan være skabt som følge af økonomisk kontrol – og kan derfor:

sætte inddrivelse på pause
bruge alternative kontaktadresser
eller ændre kommunikationsform, så gerningspersonen ikke opdager den voldsudsattes opholdssted.

Det sikrer, at offentlige krav ikke forværrer situationen for den voldsudsatte, men i stedet bidrager til stabilitet og tryghed.

6. Gældseftergivelse og gældssanering

Den britiske regering anerkender, at mange ofre for økonomisk partnervold ender med gæld, der ikke er selvvalgt – fx påtvungen gæld, hvor gerningspersonen har optaget lån, brugt kreditkort eller sat regninger i den voldsudsattes navn. Derfor indeholder 'The Economic Abuse Toolkit' og den tilhørende 'Debt Management Vulnerability Toolkit' klare retningslinjer for, hvordan myndigheder skal håndtere denne type sager:

Gæld kan sættes på pause, mens den voldsudsatte kommer på fode efter et brud.
Offentlige kreditorer (fx skattevæsenet, kommuner eller sociale myndigheder) kan nedsætte eller frafalde krav, hvis det kan dokumenteres, at gælden er påført gennem økonomisk vold.
Myndighederne skal tage stilling til gældens oprindelse, før der iværksættes inddrivelse.
Samarbejde med kvalificerede gældsrådgivere– som 'StepChange Debt Charity' og 'Citizens Advice' – skal sikre, at ofrene får hjælp til gældssanering eller gældseftergivelse på et informeret grundlag.

Den britiske model lægger vægt på, at ingen borger skal straffes økonomisk for en voldshandling, de er blevet udsat for. Tværtimod skal økonomisk genopbygning ses som en del af helingsprocessen – og som en forudsætning for at kunne leve frit og selvstændigt.

7. Hotlines og økonomisk støtte

Den britiske regering støtter en række landsdækkende hotlines og økonomiske hjælpefonde, der rådgiver voldsudsatte. Den vigtigste er Financial Support Line for Victims of Domestic Abuse, drevet af SEA og MAP. Her kan borgere få gratis økonomisk rådgivning, hjælp til gældshåndtering og støtte til at genvinde kontrol over deres økonomi.

Derudover findes en række fonde, der yder små legater, betaling af el/gas-regninger og støtte til genopbygning efter økonomisk vold.

8. Inklusion og adgang for alle

Toolkit’et findes på flere sprog – engelsk, arabisk, fransk og polsk – så alle, uanset baggrund, kan få adgang til information og hjælp. Det er et udtryk for en inkluderende tilgang, hvor kampen mod økonomisk vold er koblet til både ligestilling og menneskerettigheder.

9. Data, retssikkerhed og ansvar

Den britiske regering lægger vægt på, at oplysninger om økonomisk vold håndteres med fortrolighed og samtykke. Der henvises til det såkaldte 'Debt Management Vulnerability Toolkit', som vejleder offentlige institutioner i korrekt datahåndtering, herunder hvordan man taler med udsatte borgere om samtykke og sikkerhed.

Samtidig understreges det, at økonomisk vold kan være forbundet med bedrageri og tvungen gældsættelse, og at disse sager skal politianmeldes og behandles som lovovertrædelser.

10. Et systemisk syn på vold

Den britiske regerings tilgang bygger på erkendelsen af, at økonomisk vold sjældent står alene. Den hænger ofte sammen med psykisk vold, social isolation og kontrol over børn, arbejde og bolig. Derfor er kampen mod økonomisk vold integreret i både landets ligestillings-, social- og retsreformer.

LÆS MERE OM 'THE ECONOMIC ABUSE TOOLKIT'

En model til inspiration

Storbritanniens indsats til bekæmpelse af økonomisk vold viser, hvordan staten kan tage konkret ansvar for at beskytte ofre for økonomisk vold.

Når lovgivning, skattemyndigheder, socialpolitik og gældsforvaltning arbejder sammen, kan økonomisk vold både forebygges, opdages og afhjælpes.

Den britiske model viser, at økonomisk tryghed ikke kun handler om penge – det handler om frihed, værdighed og ret til et liv uden kontrol.

Britiske nøgletal om økonomisk vold

16 procent af voksne i Storbritannien– svarende til omkring 8,7 millioner mennesker– oplyser, at de har oplevet økonomisk vold.
60 procent af dem, der har været udsat for psykisk eller kontrollerende adfærd, fortæller, at de er blevet presset til at gældsætte sig samtidig med, at det kan tage mange år at tilbagebetale gælden og deres kreditværdighed er ødelagt, så de ikke kan låne penge.
Kvinder, der ikke har adgang til 100 pund i kontanter (cirka 900 kroner) ved akut behov, har 3,5 gange større risiko for at opleve vold i hjemmet.
En fjerdedel af kvinder, der har været udsat for økonomisk vold, oplever, at volden fortsætter, selv efter at de har forladt gerningspersonen.

Sådan kan offentlige

medarbejdere opdage økonomisk vold

Den britiske regerings 'Economic Abuse Toolkit' giver konkrete redskaber til, hvordan medarbejdere i det offentlige kan genkende og handle på tegn på økonomisk vold.

Formålet er at sikre, at økonomisk kontrol ikke forveksles med almindelige gældsproblemer – og at den voldsudsatte får støtte frem for sanktioner.

1. Se på adfærden – ikke kun på økonomien

Ofre for økonomisk vold fortæller sjældent åbent om overgrebene.
Derfor handler det om at lytte og observere. Tegn kan være, at en borger virker usikker, tavs eller lader en anden tale på sine vegne. Nogle mangler overblik over egen økonomi eller fortæller, at de ikke længere får post eller adgang til bankkonti.

2. Kend de mest almindelige former for økonomisk kontrol

Toolkit’et opdeler økonomisk vold i tre mønstre:

Begrænsning: borgeren skal bede om lov til at bruge penge eller vise kvitteringer.
Udnyttelse: partneren bruger den andens penge, optager lån i deres navn eller tager deres løn.
Sabotage: partneren ødelægger ejendele, forhindrer arbejde eller undlader at betale regninger for at skabe gæld.

3. Skab tryghed og åbenhed

Den voldsudsatte skal føle sig tryg, før vedkommende tør fortælle noget.

Derfor anbefales det at tale i private rammer, vise forståelse og nævne, at der findes hjælp.

Toolkit’et understreger, at empati og fortrolighed er vigtigere end at få alle detaljer på én gang.

4. Spørg forsigtigt – og kun når der er tegn

Toolkit’et rummer spørgsmål, som kan bruges, når der er mistanke om økonomisk vold.

De handler om adgang til penge, kontrol over indtægt, tvungen gæld eller hindringer i at arbejde.

Samtalerne skal kun føres af uddannede medarbejdere og altid med borgerens samtykke.

5. Henvis videre med omsorg

Når tegnene er tydelige, bør medarbejdere tilbyde kontakt til specialiserede rådgivningstjenester, som Financial Support Line for Victims of Domestic Abuse eller Citizens Advice.

Målet er, at den voldsudsatte får hjælp til både økonomisk stabilitet og personlig sikkerhed.