Rådgivning til dig, der har brug for at stå stærkt 

'Hvorfor gik du ikke bare? Det er et spørgsmål, som mange voldsudsatte får. Svaret er, at det kræver superkræfter at gå, fordi der er så mange benspænd. Ét er din egen tvivl og dit håb om, at parforholdet måske står til at redde. Noget ganske andet er alle de mennesker, der på forskellig vis kan gøre det lettere - eller sværere - for dig at komme væk og videre i livet. Det handler nemlig ikke kun om dig og din partner, men om et kompliceret magtspil.

Brug for klarhed, styrke og strategi?


Du har mulighed for at booke en fortrolig rådgivningssamtale med Anne-Mette Barfod, hvis du har brug for overblik, rådgivning og retning.


1,5 time via telefon, online eller i Birkerød.


Pris 1.500 kroner, som betales ved booking af samtalen på Mobilpay 30119693.

Stå stærk - og kom godt videre

Hvis du er her, er det måske fordi noget føles forkert. Måske er der noget, du er i tvivl om - måske er du allerede på vej væk eller videre i livet

Psykisk og økonomisk vold kan langsomt svække dit fodfæste, og få dig til at miste troen på dig selv og din egen dømmekraft. Tankerne kan køre i ring samtidig med, at du gør dig mange bekymringer om fremtiden.


Når du lever i en voldelig relation, handler det ikke kun om dig og din partner. Det handler også om mødet med børn, familie, venner, arbejdsplads, myndigheder, økonomi og professionelle hjælpere.


Når det for mange er så svært at gå eller komme videre, er det fordi du er omgivet af mennesker, myndigheder og systemer. Nogle vil støtte dig og tro på dig - mens andre vil skabe benspænd. 


Partnervold er et magtspil, som i høj grad  handler om magten til at definere 'sandheden': 


  • Hvad fortæller du dig selv?
  • Hvad fortæller du mennesker omkring dig?
  • Hvad fortæller din partner eller ekspartner?
  • Hvem er jer bliver troet?


Jeg hjælper dig med at skabe overblik, analysere din situation og styrke din personlig tro på dig selv og gennemslagskraft. Du behøver ikke at have styr på det hele. Udgangspunktet er din situation – og det, der fylder lige nu.


Jo tydeligere du står i dig selv og i din fortælling, jo lettere bliver det at navigere - uden at blive slået ud af kurs.


De bedste hilsener

Anne-Mette Barfod

Kampen for at blive troet

Psykisk og økonomisk vold handler ikke kun om det, der sker mellem dig og din partner. Den udfolder sig i et samspil med omgivelserne, som hver især kan få betydning for, hvordan din situation bliver forstået og håndteret. 

Psykisk og økonomisk vold handler sjældent kun om det, der sker mellem dig og din partner. Den udfolder sig i et samspil med omgivelserne – mennesker, systemer og institutioner, som alle kan få betydning for, hvordan din situation bliver forstået og håndteret.


Når fortællingen bliver et magtspil, er det afgørende, at du kan stå stærkt i din egen historie. Hvis din partner er charmerende, manipulerende og overbevisende, kan omgivelserne komme til at tro mere på ham eller hende end på dig. Det kan få alvorlige konsekvenser – ikke kun følelsesmæssigt, men også i forhold til børn, arbejde, økonomi og myndighedskontakt.


For at du kan stå så stærkt som muligt, har du brug for et overblik over dine omgivelser - de mennesker, der på forskellig vis har indflydelse eller magt til at påvirke dit liv: 


  • DIG SELV - når tvivlen flytter ind: Når du er udsat for psykisk vold og manipulation, kan det være svært at mærke, hvad der er op og ned. Mange begynder at tvivle på deres egen dømmekraft og oplevelse af virkeligheden.

  • BØRNENE - loyalitet, konflikter og manipulation: En voldelig partner kan være manipulerende over for børnene. Det kan føre til loyalitetskonflikter og i nogle tilfælde forældrefremmedgørelse.

  • FAMILIE OG VENNER - når nære relationer trækkes ind i magtkampen: Mange oplever at bliver isoleret fra deres nærmeste, eller at familie, venner og svigerfamilie kan blive påvirket og trukket ind i din partners fortælling.

  • ARBEJDSPLADSEN - når vold får professionelle konsekvenser: Nogle oplever, at den voldelige partner forsøger at påvirke chefer eller kolleger – eller opsøger dem på arbejdspladsen. Det kan skabe utryghed, skade din position på jobbet og ramme din indtjening.

  • MYNDIGHEDER - når fortællingen vender sig imod dig: En voldelig partner kan forsøge at vende myndigheder imod dig. Det kan være kommunen, børnehaven, skolen eller Familieretshuset m.ff.. Her kan din måde at fremstå på få stor betydning.


  • RETSSYSTEMET - når volden udvikler sig til retssager: Når du forlader en voldelig partner, kan konfliktniveauet eskalere. For nogle ender det i en eller flere retssager, selvom ønsket er samarbejde og ro – fordi kontrollen er truet. 

  • ØKONOMISKE AKTØRER - når penge bliver et magtmiddel: Ved brud skal den fælles økonomi ofte deles. Hvis der er tale om økonomisk vold, kan din partner bruge penge som et psykologisk magtmiddel og forsøge at ødelægge din økonomi. 

  • PROFESSIONELLE HJÆLPERE - når indsigt får betydning: Du kan møde psykologer, advokater, rådgivere og akutte tilbud. Mange er dygtige – men ikke alle har indblik i voldens dynamikker, manipulation og eftervold. 

Anne-Mette Barfod booster dig og styrker din gennemslagskraft

Du har mulighed for at booke en fortrolig samtale med Anne-Mette Barfod, hvis du har brug for at få overblik og stå stærkt i din situation.

Anne-Mette Barfod hjælper dig med at skabe overblik og klæder dig på til at stå stærk, tro på dig selv og kommunikere med gennemslagskraft og psykologisk indsigt i mødet med familie, venner, myndigheder, banker og andre aktører.


Anne-Mette er cand.polit. og har arbejdet med psykisk og økonomisk vold i mere end 10 år. Hun er strategisk kommunikationsrådgiver og har siden 2004 holdt kurser i personlig empowerment og branding. Her har hun klædt mennesker på til at hvile i sig selv og være tydelige, overbevisende og troværdige i deres kommunikation og personlige udtryk.


Anne-Mette er forfatter til bogen 'Økonomisk partnervold – når penge bliver et psykologisk magtmiddel', som sætter fokus på, hvordan økonomi kan bruges som et redskab til magt og kontrol i nære relationer.


Den samlede erfaring kan være afgørende, når du står over for en psykisk og økonomisk voldelig partner, som er dygtig til at manipulere med mennesker - både voksne og børn.


Du kan vælge mellem telefonen eller at mødes online eller i Birkerød. Pris for 1,5 times indledende samtale, kr. 1.500, som betales forud med Mobilpay til 30119693.. Hvis du efterfølgende ønsker flere samtaler, er der mulighed for at tilkøbe et klippekort.